Det vil få store konsekvenser særligt for de mindre kinesiske bilproducenter, hvis EU's straf-told mod de kinesiske bilproducenter gennemføres, som den er meldt ud nu. Det mener adm. direktør for bilimportøren Nic. Christiansen Gruppen, Niels Vrist Bertelsen. Den Kolding-baserede importør importerer selv kinesiske BYD, men Niels Vrist Bertelsen understreger, at hans vurdering er baseret på en overordnet analyse af de trends, han ser udspille sig nu, og at han ikke taler på vegne af BYD.
Stor importør: Straf-told vil sparke mindre kinesiske producenter ud af Europa
Kun de store kinesiske bilproducenter, der har råd til at bygge fabrikker i Europa, vil fortsat være til stede i Europa efter indførsel af straf-told, mener CEO hos Nic. Christiansen, Niels Vrist Bertelsen.