I en tid hvor digitaliseringen omskriver spillereglerne, har Tyretrust og MiCAR indgået et nyskabende partnerskab. Det skal give nye muligheder for salg af dæk- og hjulydelser, med et fokus på at forenkle processen og maksimere værdien for både værksteder, bilforhandlere samt deres kunder.
- Vi er kommet langt, siden vi stod med linealer og målte. I dag sker registrering af slitage og opmåling ved hjælp af robotter og kunstig intelligens, siger direktør Martin Schulz fra TyreTrust, som er Danmarks største dækhotel, der henvender sig til bilforhandlere, værksteder og andre aktører i autobranchen.