23948sdkhjf

LEDER: Pas på guldgraver-stemningen ved brugt-import

Man skal som bilforhandler holde risikoen for øje, når man kaster sig ud i at importere nyere brugte biler.

DER BLEV IMPORTERET godt 41.000 brugte biler til Danmark i 2023. Det er endnu flere end de to foregående år, hvor tallet allerede var højt. Den hastigt voksende brugt-import er resultatet af en stor efterspørgsel på elbiler i Danmark og en alt for stor produktion af elbiler på bilfabrikkerne, hvor man vil undgå EU's CO2-bøder. Derfor er der gode penge at tjene på at flytte brugte elbiler udefra Europa til det danske marked. 

DER KAN FOR øjeblikket gøres rigtig gode handler ude i Europa. Men man skal passe på guldgraverstemningen, når man som bilforhandler kaster sig ud i selv at importere nyere brugte biler fra udlandet. Det har mange bilhandlere måttet sande særligt i begyndelsen af 2023, hvor priserne pludselig raslede ned efter Teslas aggressive prisnedsættelse. Her blev mange mindet om den risiko, der er ved at importere et stort antal biler med en lang leveringstid.

MAN SKAL STADIG være årvågen, når man importerer nyere brugte biler fra andre europæiske lande. For der er tale om et volatilt marked, hvor der samtidig er mange faldgruber. For udover priserne, så skal man være opmærksom på udstyret i biler og selvfølgelig på at overholde de gældende regler.

SOM MAN I denne avis kan læse i interviewet med indehaveren af SCT Cars i Silkeborg, der har importeret biler i 20 år, så kom den lille virksomhed alvorligt i klemme med en ordre på brugte Tesla'er for 27 millioner kroner. Bilerne kunne pludselig ikke leveres til den aftalte tid, hvilket var helt afgørende for handlen. Bilhandleren slap ud af handlen ved at afskrive sit depositum. Men som indhaveren selv siger, så blev de i SCT Cars for overmodige.

SELV OM DER det kan virke som et sandt eldorado at brugt-importere nyere elbiler, så må man ikke glemme risikoen. For pludselig klapper fælden. Derfor kan det være fornuftigt at alliere sig med eksperter, som har specialiseret sig i at importere brugte biler til Danmark.

Man skal passe på guldgraverstemningen, når man som bilforhandler kaster sig ud i selv at importere nyere brugte biler

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126