Som det første land i verdenen lancerer Volvo den 1. marts sin nye sikkerhedsteknologi, Accident Ahead Alert, som er en digital udgave af Trafikradio, eller TMC, som advarer Volvo-ejere i realtid om trafikulykker umiddelbart forude.
Alarmen fungerer sådan, at der popper en advarselstrekant op i bilens display, så føreren af bilen ved, at der inden for de næste få hundrede meter er sket en ulykke. Det vil dermed reducere risikoen for kollisioner, såkaldte “følge-ulykker” og trafikpropper.