Det bliver svært at tiltrække unge og fastholde udlærte, hvis ikke skadesbranchen bliver opgraderet og gjort mere attraktiv. Der skal flere penge på bundlinjen for at kunne følge med og holde sig ajour med nye teknologier, nyt værktøj og lønninger. Mange steder er der sågar hverken tid eller overskud til at få malet og vedligeholdt jævnligt. Det var blandt meldingerne, da cirka 150 branchefolk deltog i en yderst velbesøgt workshop under AutoBranchen Danmarks årsdag i Brande for nylig.
Kvalitet en mangelvare og arbejdsglæden i bund i skadesarbejdet
Der skal flere penge på bundlinjen for at gøre værksteder og autolakere attraktive overfor medarbejdere på et presset arbejdsmarked. På AutoBranchen Danmarks årsdag blev der gjort status over forsikringsbranchens pres.