Brugte bildæk har de seneste måneder hobet sig op ude på værkstederne. For de vognmænd, der indsamler dækkene, har ikke kunnet få økonomien til at hænge sammen. Derfor er hundredvis af dæk efterladt på de enkelte værksteder.
For at få løst problemet vil Miljøstyrelsen give indsamlerne mulighed for at tage betaling for at afhente de brugte dæk. En betaling der kommer oveni det tilskud, som indsamlerne kan få fra staten. Men det er en dårlig løsning, der kan ende med at ødelægge hele systemet, advarer både Dækbranchen Danmark og Dansk Bilbrancheråd.