Især kørerne med op-til-65-biler husker klassens sidste løb i Copenhagen Historic Grand Prix lørdag – syv biler smadret i ét kæmpecrash.
Løbets anden omgang: Lille bitte, næsten uskyldigt uheld - en Mini understyrer ind i væggen efter det blinde venstresving efter langsiden.
Og netop derfor – det blinde sving – kunne kørerne i de efterfølgende racerbiler efter ikke se Mini’en, der nu spærrede det halve spor. Og derfor kunne de ikke nå at bremse i tide. Så bang, endnu en smadret bil. Og sådan blev det ved – bang, bang, bang, bang, bang – i alt syv gange.