Rækkevidde og problemer med ladning på elbiler er generelt en bekymring hos danskerne, der virker afskrækkende for at skifte til elbil.
Ved et arrangement hos My Garage i Vejle, arrangeret af brancheforeningen AutoBranchen Danmark, fortalte chefkonsulent hos FDM, Ilyas Dogru, at en del danskere stadig holder sig tilbage fra at købe elbil på grund af tilstanden på det offentlige lademarked. Især i storbyerne, hvor op til otte ud af 10 beboere er henvist til offentlige ladestandere.