23948sdkhjf

FDM: Københavns forbud mod fossilbiler i gade er symbolpolitik, når det er værst

Fra denne uge er dele af Stefansgade på Nørrebro i København forbeholdt el- og brintbiler. End ikke plugin-biler må køre ind der. Dermed tager København miljøzonerne til næste niveau. FDM betvivler klimaeffekten.

Giver det mindre forurening i København at forbyde fossilbiler i en bestemt gade?

Det betvivler FDM i forlængelse af, at politikerne på Københavns Rådhus har vedtaget af gøre dele af Stefansgade på Nørrebro i København til en såkaldt ”grøn trafikvej.”

At Stefansgade nu er en grøn trafikvej betyder i praksis, at et stykke af gaden omkring Nørrebroparken omdannes til en ”sluse”, hvor diesel-, benzin- og hybridbiler ikke må bruge gaden til gennemkørsel. Det oplyser kommunens Teknik- og Miljøforvaltning til mediet TV2 Kosmopol.

- Stefansgade skal være en grøn trafikvej, fordi vi skal have nedbragt luftforureningen i København. Vi laver forsøget for at se, om det virker at lade nulemissionsbiler køre igennem og benzin- og dieselbiler køre uden om, sagde teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL) til TV 2 Kosmopol, da forsøget blev vedtaget i april 2022.

Vi laver forsøget for at se, om det virker at lade nulemissionsbiler køre igennem og benzin- og dieselbiler køre uden om Line Barfod, teknik- og miljøborgmeter, Københavns Kommune

Bilisternes organisation FDM stiller sig særdeles kritisk overfor forbuddet. FDMs Torben Lund Kudsk, afdelingschef, siger:

- Dette her – det er symbolpolitik når det er værst.

Torben Lund Kudsk uddyber:

- Det giver jo slet ingen mening. Hvad skal dette til for? For det første vil forbuddet resultere i, at næsten ingen kan bruge Stefansgade, hvorefter der vil blive yderligere trængsel på de omkringliggende, større veje, især Jagtvej. Og så kan bilisterne holde i kø her. Får man et bedre klima ud af det?

Og så kan bilisterne holde i kø her. Får man et bedre klima ud af det? Torben Lund Kudsk, afdelingschef, FDM

- Hos FDM undrer vi os lidt – er der overhovedet lovhjemmel hertil? For os at se har Københavns Kommune henholdt sig til et lovsæt, der er tiltænkt noget helt andet. Men det er jo ikke første gang Københavns Kommune efter vores opfattelse har været kreative i lovgivning omkring biler.

- Det er symbolpolitik, dette her – det er symbolpolitik, når det er værst.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141