23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Komfortens pris – Mercedes A-Klasse

Mercedes A200 imponerer med en ekstremt lækker kabine og komfortable køreegenskaber, men en høj pris slår skår i glæden.

Året var 1997, og en flok nidkære svenskere væltede med Mercedes nye store satsning, A-Klassen, under svenskernes berygtede elg-test. A-Klassen var det tyske mærkes første forhjulstrukne model, og man havde brugt 2,5 millioner d-mark på udviklingen. Men efter affæren, måtte man installere et ESP-system på samtlige modeller og videreudvikle undervognen. Det gav en ekstraregning på 300 millioner d-mark og gav modellen et omdømme som en væltepeter, som siden har klistret til A-Klassen. Men nu må det være slut – den nye Mercedes A-Klasse fortjener at være kendt som den pt. lækreste model i Golf-klassen.

Mercedes A-Klasse – Væltepeter er blevet voksen

Lad os starte med MBUX, en forkortelse for Mercedes-Benz User Experience og mærkets nye smarte stemmestyring. Mercedes påstår selv, at systemet er intelligent, så det vænner sig til dig – har du for vane at ringe til din partner på vej hjem fra arbejdet hver dag, så forbereder MBUX selv opkaldet til dig, og i stedet for at bede systemet om at søge restauranter frem, kan du blot sige, at du er sulten, så finder MBUX alle madsteder i nærheden.

En ekstra finesse er MBUX augmented reality til navigation, som koster 5.805 kroner, og som virker via et kamera i forruden. Systemet optager simpelthen området foran køretøjet og fremhæver oplysninger som husnumre og gadenavne i head-up displayet og på instrumentbordet for at lette orientering. Stemmestyringen virker fremragende, men systemet har så mange muligheder, at vi ikke når at blive dus med dem alle i løbet af testugen.

Indre værdier
Kabinen er en fornøjelse for øjne og hænder. Skærmen er 10,25 tommer stor, og dominerer den øverste del af instrumentbordet, og er langt mere velintegreret, end vi er vant til i Mercedes. Det er dog luftdyserne, som har et turbine-agtigt design, der stjæler designprisen.

Den glatteste Mercedes – A-Klasse sedan

Heldigvis er kabinen ikke bare et kønt ansigt – selve kvaliteten imponerer, og Mercedes har brugt nogle snedige løsninger, som eksempelvis ...

Læs resten af testen her.

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.048