23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Årsdag viste nye digitale veje til bilsalg

Den traditionelle måde at sælge biler på er udfordret af, at kunderne er mere online. Men det åbner for et kolossalt uudnyttet potentiale, som tilmed er let at udnytte. Det kom frem på Biltorvets Årsdag 22. maj.

Bilkøberne afsøger markedet som aldrig før. Afklaringen sker online, og køberne er ultraskarpe på, hvad de vil, når først de står i udstillingen. Undersøgelser viser at der sker et salg for hver 1,2 bilkunde, som kommer i bilforretningen.

”Med andre ord; sælger du ikke til kunden i butikken, er det en fiasko,” provokerer Claus Nyboe, direktør for Biltorvet A/S til firmaets årsdag på Severin Kursuscenter på Fyn.

”Øvelsen er at fiske i de rørte vande online, og få tiltrukket kunderne, så man i sidste ende kan få solgt en bil,” siger Claus Nyboe til de knap 130 bilforhandlere i salen.

En del af hemmeligheden, er, at se den traditionelle salgstragt udvidet med flere niveauer, som bilforhandlerne kan udnytte til at trække flere ind i butikken.

Til gengæld ryger de lige igennem den traditionelle salgstragt (kontakt, prøvekørsel, tilbud, salg) nærmest en-til-en. Så når de først står i butikken, bliver der solgt.

Øverste lag af den digitale salgstragt, som Biltorvet præsenterer, handler om at bilforhandlere skal lære at bruge Google til at lede kommende bilkunders søgninger og research ind på bilforretningens egen hjemmeside.

Her kender man stadig ikke kunderne, men de er dog indfanget i forhandlerens univers. Så her handler det om at få kontakten og få kunder sparket over i den traditionelle salgstragt. 

Jensens nye vej til ny bil
Biltorvet tog udgangspunkt i et eksempel, nemlig familiens Jensens rejse til en ny bil og det skete gennem tre workshops, hvor tilhørerne blev delt op. Dermed kunne man gå i dybden med alle fif og staldtipsene, som findes i den digitale værktøjskasse – og der er mange.

Læs mere.

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047