Honda Civic lever et relativt stille liv på det danske marked, men er du til anderledes og køreglade biler, så bør du overveje den. For første gang kan den nye 10. generation fås med en opdateret dieselmotor. Det drejer sig om den 1,6-liters i-DTEC motor, som stadig har præcis de samme præstationer på papiret, som den motor der fandtes i den gamle model og i SUV’en CR-V. I alt er der 120 hk ved 4.000 o/min og 300 Nm ved 2.000 o/min, men det er kun den halve sandhed, Hondas ingeniører har nemlig ikke været dovne.

I stedet for at jagte effekt har ingeniørerne koncentreret sig om at gøre motoren mere raffineret og økonomisk, men vi er altså ude i decimalerne, hvor ingen detalje er for lille. Tag motorblokken som eksempel. Den er støbt i aluminium, men i den nye udgave er den blevet forstærket. Det giver lavere støj og færre vibrationer. Men nørderierne er kun lige begyndt, for ingeniørerne har udviklet en ny måde at hone cylindrevæggene på, så de bliver mere glatte. Det giver lavere friktion, som igen skaber mindre varme og tryk i cylinderen, og resultatet er et lavere brændstofforbrug, til trods for at den nye motor har fået et mere avanceret NOx-efterbehandlingssystem, som normalt koster på forbruget.

Honda har valgt at undgå et Adblue-system, og bruger i stedet en såkaldt NOx Storage Converter, der minder om et partikelfilter. I filteret er der nu 600 celler i stedet for tidligere 400, og de flere, mindre celler gør altså, at den nye motor udleder 20 procent mindre NOx. Som en af de første motorer er i-DTEC testet efter den nye langt mere realistiske Real Driving Emission test, og her er Civic nede på 91 g/km CO2, og forbruget opgives til at være 29,4 km/l.

Kattepoter og klør
Hvis man kører Civic med kattepoter, så skal der ikke de store anstrengelser til for at klemme 27 kilometer ud af hver liter diesel. Det var i hvert fald, hvad vi oplevede over en 50 kilometer lang testrute på hurtige og bugtede italienske landeveje. Det er ganske godt klaret, og det er tydeligt, at ingeniørerne er lykkes med at sænke både støj og især vibrationerne fra motoren. Vibrationerne er der dog stadig, de er bare længere væk, end man er vant til.

Men det er næsten synd at køre Civic diesel med kattepoter, når den nu har klør. Civic er nemlig en af klassens mest sjove biler med et meget direkte styretøj og en fast affjedring, der i Roms ujævne gader skrumler en del, men som falder til ro ude på landevejene. Herude styrer Civic præcist, fladt og uden krængning, som borede den kløerne ned i asfalten. Den 6-trins manuelle gearkasse er stram og præcis, som sad den i en sportsvogn, og det er generelt en fornøjelse at køre kvikt i Civic. Med 120 hk og stort moment føles Honda’en aldrig ...

Ja, hvad føles Hondaen aldrig som? Det bliver afsløret i resten af anmeldelsen her