23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Alka i samarbejde med Biltorvet

Alka indfører smart forsikringsberegner til bilsælgere. Det sikrer, at bilkunder kan få et fast tilbud på forsikringen allerede ved bilkøbet. Ovenikøbet får de et kontant gavekort.

Når kunderne sidder hos forhandleren og er nået så langt i processen med at købe en bil, at de skal vælge forsikring, er det nu muligt for bilsælgeren, at få et direkte bilforsikringstilbud fra Alka. Tilbuddet gives gennem bilsælgerens bilsalgsprogram AutoDesktop, som Biltorvet A/S står bag.

”Ofte vælger kunderne blot deres sædvanlige selskab, fordi de måske kender prisen fra deres sidste bil. Det tilbud, som vi nu kan give kunden hos bilforhandleren er ikke bare et løst prisoverslag, men den præcise pris, som det kommer til at koste, og her tror jeg, vi kan være konkurrencedygtige”, siger Lars Nielsen, produktansvarlig hos Alka.

Danmarks største online
Alka er det forsikringsselskab i Danmark, hvor der bliver tegnet flest forsikringer online. Det tegner sig for næsten en tredjedel af selskabets forsikringer. Erfaringen med det digitale overføres nu til bilhusene. Her bliver bilsalgsprogrammet AutoDesktop platform for en ny prisberegner.

Her vil være en række kriterier, som prisen beregnes ud fra.

”Der er ikke nogen forskel på prisen, som kunden får hos bilsælgeren via AutoDesktop, eller fra en af vores forsikringsrådgivere eller på alka.dk. Prisen er fuldstændigt den samme,” forsikrer Lars Nielsen.

Han tager dog forbehold for specielle tilfælde, hvor særlige individuelle omstændigheder fx omkring skadesforløb har været gældende, hvor godkendelsesproceduren afslører den slags.

I prisberegneren tages der højde for en række ting, som f.eks. alder, bopæl og medlemsrabatter hos et LO-forbund, hvor Alka tilbyder ti procent i rabat.

Tegn i ro og mag
I prisberegnerne kan man også skrue på det kilometertal forsikringen skal dække og den selvrisiko, som kunden vil betale. Man kan også angive om der er klip i kørekortet. Alt sammen noget, som skal vejes ind, når forsikringens pris skal udregnes.

Herefter er det bare tilbage for kunden at vælge forsikringsprodukt, fx kasko, friskadedækning, glasdækning, vejhjælp eller førerpladsdækning.

Prisen bliver beregnet og vises til kunden, og hvis den accepteres, sendes en mail til kunden. I mailen er der et link til Alkas eksisterende onlineløsning, hvor forsikringen kan færdiggøres i ro og mag derhjemme.

”Når man ikke blot kan købe forsikringen direkte af bilsælgeren, skyldes det jo, at han ikke er uddannet indenfor forsikring, og derfor ikke er klædt godt nok på til at besvare forsikringsspørgsmål. Derfor holder vi fast i, at kunderne skal udfylde resten via vores onlineløsning, hvor de også kan få hjælp via chatten eller ringe til en forsikringsrådgiver i Alka”, oplyser Lars Nielsen.

1000 kroner til alle
Til gengæld får alle kunder, som tegner en forsikring gennem AutoDesktop et gavekort på 1000 kroner.

”Denne bonus får man kun gennem AutoDesktop. Det er jo et incitament til at få bilkunderne til at bruge servicen,”, håber Lars Nielsen, der ikke oplevede mange sten på vejen i implementeringen af den avancerede prisberegner i AutoDesktop.

”Vi har haft et godt samarbejde med Biltorvet og AutoDesktop-temaet og klarede det over et par enkelte møder. Vi havde i forvejen et godt samarbejde, da vi køber data og biloplysninger af Biltorvet A/S til at berige de data der kan findes i Motorregistret, for at fastsætte den rigtige pris på vores bilforsikringer”, siger Lars Nielsen.

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.046