Kom med til Auto IT's årsdag 7. maj
Reserver den 7. maj, hvor Auto IT afholder Årsdag i Middelfart og find nye, smarte måder at nå kunder online, uden at køre ind i en digital mur af hackere, GDPR-regler og andre søm i dækket.
Store megatrends rykker bilbranchen i disse år – bilforhandlere bliver større, mere digitale og mere online. Udfordringer som hackerangreb, databrud og GDPR-overholdelse er nogle af de nye farer, som kan opstå i kølvandet.
Til Auto IT’s årsdag byder vi derfor ind med nyt omkring digitaliseringens muligheder i de megatrends, som foregår lige nu, men også på de farer og faldgruber, det fører med sig.
Årsdagen afholdes på Comwell, Karensmindevej 3 i Middelfart og er helt gratis, men tilmelding er nødvendigt. Auto IT byder på frokost til de tilmeldte kl. 12, og derefter står programmet på indlæg om cybersikkerhed, tryg databehandling, mobility as a service, og hvordan bilforretningen kan effektiviseres ved brug af nye muligheder i AutoDesktop. Vi giver også et smugkig på den kommende AutoDesktop-platform.
Udførligt program følger, men du kan allerede nu tilmelde dig begivenheden tirsdag den 7. maj, der også indeholder mulighed for at deltage i ejermøde og generalforsamling om formiddagen for ejerkredsen.