Du inviteres hermed til festlig Årsdag - få ny viden og kage
Branchens eget IT-selskab, Auto IT, genoptager nu den festlige tradition, Årsdagen – og du er inviteret. Få indsigt i digitale muligheder og faldgruber, og træf de rigtige beslutninger om din forretning og bilsalg.
Fokus i år er den digitale udvikling i autobranchen, som har fået ekstra fart i den forgangne Corona-periode. Det er blevet endnu mere vigtigt, at vi alle i bilbranchen har indsigt i digitale muligheder og faldgruber, så vi kan træffe de rigtige beslutninger og bringe virksomheden fremad.
PROGRAM:
Der vil være tre workshops, som kommer omkring:
- Fremtidens AutoDesktop – og den datadrevne forhandler. Slut med mavefornemmelser: se hvordan tre bilforhandlere driver deres forretning på baggrund af konkrete data.
- Live-præsentation af Estimatic, den semiautomatiske afgiftsberegner.
- Digitalt bilsalg - Hvordan sikrer du at din forretning får sin andel af det digitale bilsalg, hvor det handler om at få leads, bruge leads og følge leads.
Det er gratis at deltage, dog er tilmelding påkrævet.
Kom og vær med til en skøn frokost samt et fantastisk kagebord og bliv inspireret på det digitale område og bliv klogere på din egen forretning.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen,
Claus Walsted Nyboe, adm. direktør, Auto IT.