23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Tak Corona – laveste antal trafikdræbte nogensinde

De foreløbige tal fra Vejdirektoratet viser, at vi aldrig har haft så få døde i trafikken som i år. I alt blev 155 dræbt, og det er takket være den mindre trafik, fordi så mange danskere har været tvunget til at blive hjemme.

Mens vi alle febrilsk forsøger at få booket en testtid og bestilt de sidste gaver over nettet, er det svært at se noget godt ved Corona-året 2020. Men om ikke andet, så har nedlukningen været en stor fordel ude på vejene. Antallet af både dræbte og tilskadekomne er usædvanligt lavt i år. 155 personer mistede livet, og cirka 2.800 personer kom til skade, viser Vejdirektoratets foreløbige ulykkestal. Det er et markant dyk i forhold til sidste år, hvor 199 personer blev dræbt i trafikken. Og det ligger også under det hidtil laveste antal trafikdræbte på årsbasis, som stammer fra 2012, hvor 167 mistede livet.

Dermed bliver 2020 året, hvor vi får det laveste antal trafikdræbte i mere end 90 år, men det sker på en trist baggrund, mener transportminister Benny Engelbrecht.

Det er naturligvis glædeligt, at antallet af dræbte personer i trafikken ser ud til at blive historisk lavt i år, men vi kan ikke skjule, at det sker på en trist baggrund, nemlig som følge af den pandemi, der har lukket det danske samfund helt eller delvist ned i perioder.

Motorcyklen blev luftet
Hvad angår de tilskadekomne i 2020, så er antallet faldet med cirka 10 procent i forhold til gennemsnittet de seneste fem år. Der var især færre tilskadekomne i personbil og på cykel. Det skyldes blandt andet, at der har været et stort fald i personbiltrafikken som følge af Corona-restriktionerne. Der var dog hverken færre dræbte i personbil eller på cykel i årets første 3 kvartaler, end der har været de foregående år.

Til gengæld ses det tydeligt i ulykkestallene, at Corona-restriktionerne var hårdest i ...

Læs mere på Biltorvet her.

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.031