Jeg har et grundlæggende problem med biler, der forsøger at være flere ting på en gang. Kompromiser er sjældent elegante, og det gælder også i bilernes verden. Crossovers og SUV’er er det bedste eksempel på at de mange kompromisser ender i en bil, som dynamisk ofte sætter sig mellem to stole, for enten skal man trækkes med en stenhård affjedring, fordi ingeniørerne vil have bilerne til at køre sportsligt, til trods for det høje tyngdepunkt, eller også kører bilen, som var den en fuld mand på stylter, fordi undervognen er blød og føjelig. Men engang i mellem er der et lysglimt, der giver mig et fortrøstningsfuldt håb på, at det hele nok skal gå. Mercedes EQC er et lys i mørket.

EQC er en elektrisk SUV, der først og fremmest skal kæmpe mod Audi e-tron og Jaguar I-Pace. De er alle tre hurtige, dyre og med en, i hvert fald teoretisk, lang rækkevidde. Men hvor de to konkurrenter forsøger at være sporty, har Mercedes holdt sig til det, de kender bedst – luksus. Mercedes’ ingeniører har nemlig prioriteret benhårdt, så EQC fremstår som en særlig komfortabel og lækker pakke. En elmotor passer nemlig overordentlig godt i en luksusbil, fordi den har et kraftigt og øjeblikkeligt moment. I EQC giver det dig fornemmelsen af, at speederen er forbundet direkte til en tsunami, du kan surfe ubesværet afsted på; hvor stor bølgen skal være, styrer du med din højre fod.

EQC har to elmotorer, som til sammen yder 408 hestekræfter og 760 Nm. Kræfterne sender den tunge bil til 100 km/t på 5,1 sekunder. Det er ikke helt så hurtigt som Jaguar I-Pace, der bruger 4,8 sekunder, men hurtigere end Audi e-tron, der bruger 5,7 sekunder. Det er selvfølgelig bare tal, men EQC føles riiigeligt hurtigt, når du hamrer speederen i bund.

Afslappet overskud
Selvom EQC måske på ydersiden signalerer nyrig fodboldspiller med de 21 tommer store AMG-fælge, som er ekstraudstyr til 18.110 kroner, så er oplevelsen bag rattet noget mere tilbagelænet og afslappet. Elmotorernes anden fordel er ...

Læs mere på Biltorvet her.