Ham idioten i sin store BMW, der bare kører, som om han ejer hele byen. Du kender ham godt i trafikken. Og du har måske også hørt, at BMW laver lækre køremaskiner. Sådanne fordomme kunne man sagtens have om ugens testbil, BMW 640 GT. Det er en kæmpevogn, med et coupélignende design, som i hvert fald ikke taler fordommene ned.

Men fra dét sekund, du sætter dig i sæderne, er du fortabt og fordommene forduftet fra pandelapperne. Mundvigene slapper af, kroppen hviler, du trykker på startknappen, det fede og lækre rat dykker ned i dine hænder. Den tager bedre imod dig end et wellnescenter i Thailand. Det er faktisk svært at komme i tanke om en bil, der har bedre sæder. De støtter præcis, hvor du gerne vil have det, ikke for bløde, ikke for hårde.

Instrumenthuset er en skærm, men med en ægte kromkant til at afrunde urene, og det giver et eksklusivt look. Du har også en god stor midterskærm, der er aflang, højt placeret og med en god højopløselig grafik.

Og sådan bliver det ved. Alt det behagelige. Bagsæderne har plads til en børnefødselsdag og labradorejere vil elske, at man kan lægge hattehylden i et rum i bagagerummet, der i øvrigt er enormt med sine 610 liter.

Arrige udbrud
Ved de lave hastigheder er vognen tyst, mellemaccelerationerne overbevisende, og i høj fart, kører den bare bedre og bedre, jo hurtigere, du kører. Sving tages let som pollenfnug i vinden, selv ved høje hastigheder, og med de 340 hk og 450 Nm fra rækkesekseren med dobbeltturbo, mangler du aldrig overskud. 0-100 km/t klares på lige over fem sekunder.

Det er en behagelig rejsevogn, hvor selv de rutineprægede daglige ture til og fra arbejde føles kortere. De ellers daglige arrige udbrud mod alle andre bilister, der jo ikke kan finde ud af ...

Find ud af, hvad de ikke kan finde ud af her.