Det er ikke tit, Volkswagen lægger sig i slipstrømmen af Nissan, men når det gælder tilfældet Qashqai – Danmarks tredje mest solgte bil – så er det bare om at følge med. Og med modellen T-Roc har Volkswagen da også mere eller mindre skabt en tysk version af Qashqai, selvfølgelig med alle de dyder, man forventer af en tysk bil. Eller næsten, for interiørkvaliteten i en Volkswagen T-Roc er altså ikke noget at prale af. Plastikken på dørsiderne er hård, som sad du i en Passat fra 90’erne, og den bløde og gummi-agtige beklædning, man normalt finder på toppen af instrumentbordet i en Volkswagen, er erstattet af noget stenhårdt plastik. Nogle købere er ligeglade med den slags, men når nu selv Polo leveres med mere lækre materialer i kabinen, så er det bare ikke godt nok, T-Roc.

Læs testen af den faceliftede Nissan Qashqai

Heldigvis er der andre steder, hvor T-Roc gør det bedre. Køreegenskaberne er langt mere komfortable end den japanske konkurrent. I sving er der en del krængning, som minder om oplevelsen i en rigtig SUV med et højt tyngdepunkt, og det er et udtryk for, at affjedringen er relativt blødt sat op. Hverken vejbump eller huller kan ryste undervognen, og sammen med en fin lyddæmpning er det nemt at køre langt i T-Roc. Til at hjælpe på motorvejen har T-Roc en meget velfungerende adaptiv fartpilot, der kan se biler i andre baner. Systemet er fremragende, fordi T-Roc ikke overhaler biler i midterbanen indenom, men i stedet holder sig bag midterbane-campisterne. Til gengæld er vognbaneassistenten noget genstridig. Selvom man selvfølgelig skal bruge blinklys ved vognbaneskift på motorvejen, så er det lige før, systemet slet ikke lader dig skifte bane, hvis du glemmer blinket. I rattet møder du en hård modstand, og det er som om netop dette system er særligt dumstædigt, og bliver ved med at holde på sin ret. Det giver en underlig oplevelse i rattet, som kan være unødigt tungt.

Rummelig
Sammenlignet med Nissan Qashqai virker T-Roc faktisk mere ...

Læs resten af anmeldelsen af T-Roc her.