Favorittens forsigtige fremskridt
Nissan Qashqai er hele Europas yndlings-crossover og grundlægger af en hel klasse. Nu har den fået et forsigtigt facelift, der forbedrer modellen, der i forvejen er god.
Qashqai irriterer mig lidt. Ikke fordi den er dårlig, faktisk det modsatte. Det er svært at sætte en finger på noget, der ikke fungerer ved modellen, der har stået fader til klassen for moderne, mellemstore crossovers. Hvis det ikke var for det fjollede navn, burde vi med rette omtale klassen som Qashqai-klassen på samme måde, som Golf-klassen er opkaldt efter den tyske hatchback. En klasse som Qashqai og konkurrenter, som Peugeot 3008 og Suzuki VItara, for øvrigt er ved at udkonkurrere som Familien Danmarks foretrukne bilmodel.
Første nye ansigt
Nu har Nissan så faceliftet Qashqai for første gang, siden anden generation kom på gaden for fire år siden. At kalde ændringerne for gennemgribende ville være en overdrivelse. I stedet er Nissans ingeniører gået i detaljen og forsøgt at gøre ting, der allerede fungerede, endnu bedre. Tag støddæmperne, der nu har to stempler. Det gør dem bedre til at absorbere stød i et bredere frekvensområde. Om kørekomforten er forbedret, kræver nærmest en dør til dør test af den nye og gamle variant, men nye Qashqai har samme problem som mange andre højbenede crossover-modeller. Bilerne har ofte meget stive fjedre for at modvirke krængning. Selvom Nissan har gjort fjedrene blødere på den nye udgave, så er affjedringen stadig fast, på grænsen til hård, når man kører i byen. Når farten bliver højere, er det som om, undervognen bedre håndterer ujævnheder, og det er med til at gøre Qashqai til en udmærket langturs-kammerat.
Visuelt V
Den nok mest tydelige ændring ved den nye Qashqai er det markante ...
