23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Rift om sjælden Alfa 8C på biltorvet

Alfa Romeo 8C Competizione blev kun lavet i 500 eksemplarer. Nu kan du blive den nye heldige ejer af en. Den sjældne italiener er til salg på biltorvet.dk, men du skal skynde dig!

Alfa Romeos supersjældne og supersmukke 8C Competizione er lige nu til salg på biltorvet.dk. Den sjældne Alfa er kun produceret i 500 eksemplarer og blev til som en hyldest til fortiden, hvor den trækker tråde helt tilbage til mærkets brølende racervogne i 30’erne, hvor Enzo Ferrari var teamchef - men der er også tråde til 60’ernes svulmende former. Det er med andre ord et kunststykke i alfisme, en ægte klassiker, der får enhver bilentusiast til at sukke.

Det er forhandleren Lysdahl Simonsen i Jylland, som sælger 8C’eren, endda for anden gang. Første gang importerede de Alfa Romeoen til en heldig dansker, der efter kun to års ejerskab, nu har leveret den tilbage – endda med fortjeneste.

”Når udbuddet er meget mindre end efterspørgslen, så vil sådan en sjælden bil uvilkårligt stige i pris. Og den er slet ikke færdig med at stige endnu,” vurderer Mads Simonsen, fra Lysdahl Simonsen.

Svær dame at byde op
Han vil dog ikke stille nogen garantier, for ligesom en aktie er der risiko for at den falder, ligesom måden den er kørt og vedligeholdt på spiller ind. Den tidligere ejer behandlede den således meget skånsomt og kørte kun 600 kilometer i den, oplyser forhandleren.

Hvis du drømmer om at suse til rivieraen i den eller gemme den væk i et pengeskab, mens prisen stiger, skal du skynde dig lidt. Selv om prismærket er på knap tre millioner kroner, kan forhandleren afsløre, at de allerede er i seriøse forhandlinger om et salg.

8C’eren har dog alle dage været en svær dame at byde op. Dengang Alfa Romeo kreerede kunstværket, var det kun forbeholdt ægte alfister at købe den. Kunderne blev nøje gransket og udvalgt efter deres bilhistorik, samt udspurgt om deres kærlighed til mærket, før man fik lov at søge i baglommen efter tegnebogen.

Vognens karrosseri er ligesom de to sæder i kulfiber. V8’eren sørger for bulder og fremdrift med dens 450 hestekræfter, den samme motor, som driver Maserati Gran Turismo S og Ferrari F430. Der er en perfekt vægtfordeling på 50/50, og øvelsen fra 0-100 km/t koster dig kun små 4,2 sekunder af dit liv.

Klik her for at læse mere om den sjældne italiener på biltorvet.dk.

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047