23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kongeskibet er tilbage – vi kører den nye Range Rover

Range Rover er et ikon for både royale og rappere, og nu er den femte generation endelig klar. Bilen ligner sig selv til forveksling, men tekniske spidsfindigheder gør den mere kompetent end nogensinde – både foran d’Angleterre og i skoven.

Det kan umiddelbart virke som en rigtig dårlig idé at tage en 2,6 tons tung SUV til over tre millioner kroner ned af en trang og stejl skovsti, men hvis nogen skulle have glemt det, så står Land Rover Experience’s instruktører klar til at minde om, at Range Rover er kongen af skoven. Halter dine evner på teeområdet, så kan du altid slå golfkammeraterne med, at din Range Rover kan køre igennem 90 centimeter vand uden problemer, og luftundervognen kan hæves, så du får 29,5 centimeter frihøjde. Så i det tilfælde, at en stormflod eller et jordskælv skulle ramme golfbanens parkeringsplads, så er du lidt mere sikker på at kunne komme derfra, end proletarerne i deres Mercedes GLSBMW X7 eller Bentley Bentayga

Ekspedition Gotland – roadtrip i den nye Land Rover Defender

For Range Rover er terrænegenskaberne en kerneværdi, også selvom nærmest ingen ansvarsfulde mennesker ville tage en splinterny bil med i skoven, så er det lige præcis det, vi gør. Vi skal nemlig teste den helt nye femte generation Range Rover, for på papiret er den faktisk ikke blevet bedre i terrænet, men to ting gør alligevel en stor forskel. Hvor den tidligere generation nogle gange kunne føles som at skubbe en slæbebåd op ad en bagtrappe på Christianshavn, så er den nye helt anderledes adræt til trods for, at størrelsen er den samme. Den nye Range Rover har nemlig fået medstyrende bagaksel, hvor baghjulene kan stritte ud med op til 7,3 grader. Det gør, at den kæmpestore bil kan vende på 10,95 meter, eller cirka det samme som en Ford Fiesta – jeg har prøvet. Og det er ganske effektivt i terrænet, hvor du i kombination med de mange kameraer nemt kan navigere mellem forhindringer i skoven, som ellers hurtig kunne åbne de smukke aluminiumspaneler som en dåseåbner på en dåse tun.

Læs resten af anmeldelsen og se videoen her

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047