23948sdkhjf

Månedens medarbejder profil: Glen Larsen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Washtec A/S

Som virksomhed, ønsker vi at fortælle historien om de mennesker der sælger og servicerer vores vaskemaskiner hver eneste dag.

Glen er ny medarbejder i vores projektafdeling, hvor Glen skal være med til at give vores kunder den bedste oplevelse, når de har planer om at etablere en ny vaskeforretning.

Glen har allerede været med til at digitalisere vores projektafdeling, så vores kunder kan få det bedste overblik over etablering af sit nye vaskeprojekt.

Med ihærdighed og høj indlæringskurve har Glen allerede gjort en stor forskel i WashTec, og vi er rigtig glade for den måde, hvorpå han tilgår arbejdet på. Glen er med til at give vores virksomhed samarbejdsværdi - både internt og eksternt til vores kunder.

Vi elsker at svare på spørgsmål om vaskemaskiner, men her er 4 spørgsmål til Glen:

Hvad er dine fritidsinteresser? Jeg er en frisk gut med masser af energi, som jeg elsker at bruge på min sport, som er OCR (forhindringsløb). Samtidig betyder det meget for mig at træne mit sind, hvor jeg lærer nyt og får ny viden. Det er vigtigt for mig at prøve at finde balancen mellem at have fuld fart på og komme helt ned i gear. 


Hvad er en god arbejdsdag? En god arbejdsdag for mig er, når jeg føler, at jeg har gjort en forskel og kan være en hjælp for mine kollegaer og vores kunder. For mig er det vigtigt at få en god dialog med kunden, hvor vi får forventningsafstemt i forhold til kundens ønsker og behov, samt jeg bidrager til, at kunden føler sig tryg i processen og har tillid til, at slutproduktet bliver, som kunden ønsker. Herudover elsker jeg at nørde med processer og får energi, når jeg lykkedes med, at vi kan gøre en arbejdsgang/opgave nemmere og- eller smartere, således vi bliver mere effektive. 


Hvad ser du frem til at gøre på en sommerdag? En perfekt sommerdag for mig er at kunne nyde solen med venner eller familien. Gerne en gåtur på Amager strand og en tur i bølgen blå. Herefter vil jeg gerne nyde sommeraftenen med duften og smagen af grillmad.  Glasset er fyldt med Copenhagen Sparkling Tea.


Hvilket produkt syntes du er vores bedste? En bilvask, er med vores produkter, mere end blot at få en ren bil, men hele oplevelsen dertil. Her vil jeg gerne fremhæve vores foamsensation . Jeg synes, at skumtæppet af sæbe kombineret med et lysshow, giver en fantastisk oplevelse, når man sidder inde i bilen samtidig. 

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Washtec A/S

Guldalderen 10
2640 Hedehusene
Danmark
Washtec A/S

Send til en kollega

0.078