23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Over 600 kilometer rækkevidde

BMW er klar med data og danske priser på deres elektriske SUV iX. Over 600 kilometer rækkevidde og over 500 hestekræfter - og så må den trække op til 2.500 kilo.

Selvom den ligner en X3 med opstoppertud, så byder BMW’s nye elektriske SUV iX på over 500 hestekræfter, bæredygtige materialer i batteriet, evnen til at lade 120 kilometer rækkevidde på 10 minutter – og så må den trække hele 2.500 kilo.

Vi glemmer det lidt i dag, men BMW var faktisk revolutionerende, da de lancerede I3 i 2013. Dengang var der stort set kun Nissan Leaf og Tesla Model S. Siden er mange mærker kommet til, og BMW’s elbiler har ladet vente på sig – indtil nu. Nu er de klar med den elektriske SUV iX.

På billederne ligner den måske en futuristisk version af X3 med en opstoppertud i form af den nye, store kølergrill, men faktisk er iX på størrelse med den nuværende X5, og med mellem 20 og 22 tommer fælge. Bagagerummet snupper cirka 500 liter.

Modellen fås med to batteristørrelser, som BMW endnu ikke er helt præcise på. Bruttokapaciteten på den ’lille’ model iX xDrive40 er over 70 kWh, som BMW udtrykker det. Det skulle give en rækkevidde på over 400 kilometer, mens ladekapaciteten er på 150 kW, og den samlede effekt fra de to elmotorer er over 300 hestekræfter.

Tungt slæb
Storebroren iX xDrive50 har et batteri med en bruttokapacitet på over 100 kWh, som giver en officiel rækkevidde på over 600 kilometer. Ladekapaciteten er samtidig skruet på til 200 kW, så det er muligt at lade 120 kilometer på 10 minutter, eller fra 10 procent til 80 procent på under 40 minutter. Den samlede effekt er på over 500 hestekræfter, og det sender SUV’en til 100 km/t på under fem sekunder.  

Begge modeller har firehjulstræk og frihøjde på 19,5 centimeter. IX xDrive50 har også adaptiv luftaffjedring som standard, mens den maksimale anhængervægt forventes at være 2.500 kilo, som er bedre end den nuværende konge – Tesla Model X, som må trække 2.250 kilo. Det er også muligt at montere en tagboks.

Bæredygtig produktion
BMW Group blev i 2020 kåret som verdens mest bæredygtige bilproducent, blandt andet fordi man er...

Læs mere på Biltorvet her.

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.063