”Hvad fand…” Hilux’en har åbenbart besluttet sig for at give op. Ikke lige hvad man forventer af denne udødelige model, men vores testbil vil ikke koble lavgearet ind, og uden lavgearet indkoblet kan spærret på bagakslen heller ikke låses. Og hvis der skulle være et tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor der var brug for et differentialespær, så er det nu!

Vi har måske 70 meter til målstregen, og vi har igennem dagen forceret mere end 100 kilometer strand langs det lige dele voldsomme og betagende Vesterhav. Men nu står vi så her, så tæt på målet, og jeg kan ikke skjule frustrationerne, som spreder sig fra maveregionen og op til mine mundvige, der nu peger nedad. For mellem os og Solnedgangskiosken i Gammel Skagen er der en dynge af flade, glatte sten, som næsten sluger dine fødder. Når du sætter af, glider rækkerne af sten mod hinanden, og ingen vegne kommer du. Forestil dig så, at det er et køretøj på over to tons, og så har vi balladen.

Det er kun lige akkurat lykkes os at få Ford Ranger Raptor igennem den samme strækning, og det er til trods for, at den nye Ford Ranger Raptor er det tætteste, du kommer en Paris Dakar-rallybil med fabriksgaranti. Den har en 10-trins automatgearkasse, 213 diesel-heste, et avanceret køreprogram til mudder og sand og 285 millimeter brede BF Goodrich All-Terrain-dæk. Og nu er det så Hilux tur, en helt almindelig Hilux, bortset fra ligeledes grove dæk. Men den har kun 150 hestekræfter, og så vil reduktionsgearkassen ikke spille bold. Jeg styrker mig på en cola, og så kommer Henrik til undsætning. Dreboldt hedder han til efternavn, og han er redaktør på Berlingskes biltillæg, og var med i ørkenen i Namibia, da Toyota præsenterede seneste generation Hilux.

”Kør lidt frem og tilbage, så kommer den,” joker han, og med et knald springer tandhjulene i indgreb, og vi får både den ekstra lave gearing og det så vigtige mekaniske spær. Et spær kaldes nemlig et spær, fordi det spærrer differentialet, så begge hjul snurrer med samme hastighed. Det ville ikke være særlig smart på asfalt i et sving, hvor det ene hjul bevæger sig længere end det andet, men perfekt her i de glatte sten, hvor et åbent differentiale ville lade et hjul spinde, mens det andet stod stille.

På grund af underlaget er det ikke til at få fart på, så der er ingen anden vej end at trampe speederen i gulvet, som var der gået ild i gulvmåtten. Det hjælper heller ikke noget at styre, det giver bare mere modstand, så vi pisker den 2,4-liters diesel afsted, mens vi slæber os gennem sporet. De grove dæk graver sig vej i de dybe render, mens stenene kastes op i skærmkasserne, motoren er lige omkring den røde linje, men det virker. Farten stiger lige så stille, og nu kan jeg se enden af stendyngen, så Hilux’en ruller op på fast grund med genvundet selvtillid. Selvom det startede dårligt, ender den japanske pickup med faktisk at klare forhindringen med større overbevisning end den blå rejsemakker fra Ford. Måske skyldes det, at ...

Læs mere på Biltorvet her.