23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stjæl bare løs: biltorvet.dk runder 800 anmeldelser

Med over 800 gratis anmeldelser sikres en stor del af trafikken på biltorvet.dk. Forhandlere opfordres til at bruge de mange gratis anmeldelser og guides aktivt.

En sommerflirt, Japansk blasfemi, Fifty shades of Grey og Mors drøm er blot nogle af overskrifterne på ikke erotiske noveller eller drinks, men Biltorvets bilanmeldelser, som biltorvet.dk nu har rundet de 800 af. Faktisk er der helt præcist 802 biltest i skrivende stund.

Dertil skal lægges 65 forbrugerguides, hvor besøgende kan blive klogere på alt fra elbiler, leasing, køb og sælg af brugte biler, veteranbiler, forårsrengøring, dækmønster osv. 

De mange test og artikler (som ofte bakkes op af en film) er med til at trække trafik ind fra Google og Facebook, når potentielle bilkunder researcher på deres drømmebil. En tiendeldel af al trafik på biltorvet.dk sker således på baggrund af en artikel.

Professionel redaktør
Indholdet planlægges, skrives, fotograferes og filmes af motorjournalisten Andreas Lang Hedegaard, der er en haj i faget med mange års erfaring, bl. a. fra Bil Magasinet, Ekstra Bladet. BT, Berlingske og Børsen.

Auto IT's interne journalist, Bernt Kastberg, hjælper nogle gange til, fx lige nu, hvor der er ferietid. Han har denne opsang til forhandlerne.

"Vi opfordrer til, at indholdet på det groveste nuppes og bliver brugt på bilforhandleres hjemmesider og Facebook, da det alt andet lige jo giver stor værdi for bilkøberne, der jo i dag researcher mere end nogensinde på nettet, før de beslutter sig for et bilkøb. Stjæl bare løs og få positiv opmærksomhed, eller  kombiner det med et slagtilbud på et bilmærke eller en model I har på lager, som trænger til lidt kærlighed," foreslår han. 

Dyrk de mange anmeldelser og guides her.

 

 

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.046