23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Land Rover Defender – to tons dynamik

Endelig er vi selv bag rattet af Land Rover Defender, som overrasker positivt. Det store skrummel er for første gang i verdenshistorien både sjov at køre og lækker.

Uanset om du valgte en Land Rover Defender fra 1990 eller 2016, så kunne du være stensikker på, at den ville køre som en syg hund med podagra. Objektivt findes der ikke ret meget andet, der kører mere stivbenet, slingrende og sløvt end en Defender. Men jeg skal hilse at sige, at sådan er det ikke længere. Vi er endelig bag rattet af den nye Defender, og der er en verden til forskel. Den nye model er faktisk sjov at køre.

Køredynamik og Defender har ellers passet lige så godt sammen som flødeskum og torskerogn, men den nye model er overraskende dynamisk for en SUV på 2.323 kilo. Vi kører en Defender 110 S, som er midterste udstyrsvariant, og her er luftundervogn standard. Bilen har dog ikke et egentligt sportsprogram, så affjedringen er altid relativt blød, og derfor er der også en hel del krængning i sving, men hvor du næsten frygter for dit liv i en Jeep Wrangler, når et sving nærmer sig, så har du oplevelsen af, at Defender er langt mere samlet og præcis gennem svinget. Styretøjet er sammenlignet med den gamle model skalpel-skarpt, så du kan køre overraskende stærkt på forladte landeveje. Det mest overraskende er, at det nu faktisk er sjovt.

Kongen af skoven?
Som entusiast kunne man forståeligt nok frygte, at den nye Defender så var blevet blød, som et falmet rockband, der har klippet håret og fundet den akustiske guitar frem. For Defender var synonym med terrænkørsel, og gode landevejsegenskaber flugter sjældent med gode terrænegenskaber. Men bare rolig, Defender er et højteknologisk skib, der kan køre gennem 90 centimeter vand, og luftfjedrene giver en frihøjde på næsten 30 centimeter. Dertil er science fiction-funktioner som et kamera, der viser fronten af bilen, hvor motorhjelm og hjul er animeret. På den måde kan du være sikker på, om du rammer sten eller træer på skovturen eller at undgå det. Men for at være helt ærlig, så kom vi slet ikke i nærheden af at teste, om Defender er den nye konge af skoven.

Vi er ellers det rette sted – Tirsbæk Gods uden for Vejle. Her holder Land Rover Experience Danmark til, og de ved om nogen, hvordan du får det meste ud af en firehjulstrækker. På dagen er det dog knastørt, og instruktørerne har desuden valgt nogle ruter, hvor alle kan være med. Vi må komme tilbage en anden gang og udfordre Defender.

Et liv i luksus
Kabinen i Defender er lige så meget et kulturchok, som ...

Læs mere på Biltorvet her.

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.062