23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Biltorvets debut på racerbanen stor succes

Det var første gang biltorvet.dk havde en stand på Copenhagen Historic Grand Prix og det væltede ind i konkurrence, hvor man skulle gætte, hvilken pris den udstillede racerbil er sat til salg for på biltorvet.dk

For første gang nogensinde var biltorvet.dk repræsenteret i indercirklen på Copenhagen Historic Grand Prix i weekenden, der fik et rekordhøjt besøgstal på 44.373 tilskuere. En del af dem defilerede også forbi Biltorvets stand, der var placeret på en stikvej ved klubbilsområdet.

"Placeringen af vores stand var helt sikkert ikke optimalt, men det til trods, deltog næsten 800 i vores konkurrence, og det er da ret flot. Hvad kan det ikke blive til næste år?" spørger journalist Bernt Kastberg, der bemandede standen begge dage, sammen med andre medarbejdere fra IT-selskabet.

Konkurrencen gik ud på, at man skulle gætte prisen på den udstillede BMW 2002 Tii-racerbil, der har en fortid på bybanerne i København og Århus i Team Erik Høyer. Bilen er ejet og ræst af Henrik Sørensen, der har Sørensens biler i Helsinge.

Fantastisk præmie
Vinderen af konkurrencen vil få fire billetter til Racehall i Høje Taastrup, verdens største indendørs gocart-bane, som sandsynligvis åbner januar 2020. 

"Det er en meget god præmie, som mange gerne  ville vinde," oplevede Bernt Kastberg. 

"En del nægtede at deltage i konkurrencen, men da de hørte om præmien, ville de godt alligvel."

På standen var der også udstillet to andre biler. En sjælden FIAT 500-stationcar fra 1969, som slet ikke er en FIAT, men en Autobianchi Bianchina Giardiniera, og en Porsche 911 SC fra 1978, fra Bryske Classic Cars.

Overraskede smil
"Autobianchi'en trak overraskende mange smil og folk til.. Mange stod og pegede et stykke væk, og kom så ned til os, for at se nærmere på den. Det er en privat mand ved navn Thomas, som har den til salg, og vi havde den med på standen for at fortælle, at privatannoncer er gratis på biltorvet.dk," oplyser Bernt Kastberg.

Se BMW'en til salg her.
Se den søde Autobianchi til salg her.
Se Porschen til salg her.

Copenhagen Historic Grand Prix kører igen næste år, og her er biltorvet.dk helt sikkert med igen.

"Men vi arbejder på også at være med til Fredericia Brugtbilsmessens i oktober, så hvis du gerne vil vinde billetter til verdens største gocart-bane, syntes jeg, du skal kigge forbi" opfordrer Bernt Kastberg. 

 

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.062