23948sdkhjf

Ny funktion fordobler trafik fra biltorvet.dk

| Medlemsnyhed | Indrykket af Biltorvet A/S

Bytteprisberegner på alle annoncer på biltorvet.dk har fordoblet trafikken af henvendelser til bilforhandlerne.

I knap en måned har bilsalgsportalen biltorvet.dk kørt med en ny funktion på alle annoncer. Nemlig en bytteprisberegner. Funktionen kan give bilsøgende en indikation af, hvor meget de kan forvente at få for deres gamle bil.

Det er en automatiseret beregning, som også giver brugeren mulighed for at skrive, hvad de selv forventer at få for bilen, for at afstemme forventningerne. Meningen med bytteprisberegneren er at give forhandlerne en ekstra mulighed for at komme i kontakt med kommende bilkøbere.

De første tal viser da også, at antallet af henvendelser fra biltorvet.dk til forhandlerne er fordoblet.

”Det må siges at være en succes,” mener Anders Pedersen, IT-chef hos Biltorvet A/S.

Stor gennemslagskraft
”Vi har haft stor gennemslagskraft på bytteprisberegneren på de websider, som vi har leveret til bilforhandlere. Derfor besluttede vi også at indføre det på biltorvet.dk, så vores annoncører kan nyde godt af den øgede trafik,” siger Anders Pedersen.

Bytteprisberegneren vises, når der klikkes på en salgsbil. Før kunden får sin pris, sendes data til forhandleren som et lead direkte i salgsprogrammet AutoDesktop eller i en mail, hvis ikke forhandleren bruger AutoDesktop.

I leaded vil det fremgå, hvilken bil kunden har kigget på, samt kundens kontaktoplysninger, data på byttebil, prisen, der er udregnet, og den pris, som kunden selv forventer at kunne få for sin byttebil.

Kæmpesucces
Biltorvet A/S har allerede en del erfaringer med byttebilsfunktionen fra hjemmesideafdelingen, hvor byttebilsberegneren har været installeret på mange hjemmesider. Her konverterer de bedste forhandlere hver femte henvendelse til et salg.

”Det er en kæmpesucces, og nogle forhandlere oplevede jo, at det nærmest vælter ind med henvendelser. Det var netop baggrunden for at vi indførte funktionen på biltorvet.dk. Vores fornemste opgave er at sørge for at bilkøberne og bilforhandlerne kan få kontakt med hinanden, og der har bytteprisberegneren vist sig særdeles effektiv,” siger Anders Pedersen.

Læs mere her.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Biltorvet A/S

Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Danmark
Biltorvet A/S

Billeder & videoer

2018-08-31_1049

Send til en kollega

0.123