23948sdkhjf

Nyt marked på vej - olie til klassikere

Min klassiker skal have olie som i gamle dage! Sådan tænker mange ejere, men det handler ikke kun om at genkende de gamle oliedunke - der er teknisk forskel på moderne og klassisk olie.

KLASSIKEROLIE - Vi mærker klart, at entusiaster i stigende grad skifter til klassiske smøreolier for at være sikre på, at de får et produkt, der mere præcist matcher behovet i en klassisk motor. Min fornemmelse er, at den gennemsnitlige ejer af klassiske biler bliver mere og mere kræsen, når det gælder smøreolien. Og det er godt. For det er med til at holde de smukke biler velkørende og undgå komplicerede motorskader.

Sådan siger Jakob Voltzmann, smøreolieekspert hos energiselskabet DCC Energi, der bl.a. står bag Shell servicestationerne i Danmark og er importør af Gulf smøremidler.

- Gulfs klassiske olier, som rigtig mange efterspørger, koster selvfølgelig lidt mere. Men for sjældne og dyre motorer er olien faktisk en billig forsikring, som mange gerne vil tegne.

Og ud over at hælæde den "rigtige" olie på, f.eks. Gulf eller måske Castrol - som Ford GT på Le Mans og Erik Høyer på Jyllands-Ringen - er der også tekniske grunde til at foreslå kunden at hælde "gammel" olie på bilen. Voltzmann forklarer:

- Ejere af klassiske biler bør overveje at bruge en olie med et så højt indhold af zinkadditiv som muligt. Og her er pointen, at der er stor forskel på moderne olier og de klassiske motorolier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218