23948sdkhjf

Leder: Fjern nu den grænse

Ny debat om reparationsgrænsen.
Foråret tager fat i styrke og varme, og denne første april-udgave af Motor-magasinet rummer da også flere gode branche-nyheder at lune sig på. Det gælder for eksempel godt nyt om den klassiske, politiske fight gennem snart flere årtier, nemlig den forkætrede reparationsgrænse, som i et væk er blevet sat op og ned gennem årene - til stor gene for autobranchen. Senest må branchen således klynge sig til den lille lysning, som i tirsdags sprang ud af støttepartiet Dansk Folkepartis såkaldte vækst-udspil, hvor en forhøjelse af reparationsgrænsen fra 65 til 75 procent er blandt punkterne. Flere brancheforeninger jubler, og autobranchens uafhængige fagblad er naturligvis helt enig i opfordringen til regeringen og Folketinget: Se nu at få sat den reparationsgrænse op - eller afskaf den helt - til glæde for reparation, beskæftigelse, lærepladser, klima og cirkulær økonomi. De gode argumenter står nærmest i kø.

ANDRE LUNE NYHEDER i denne fagavis er det nærmest ustoppelige nyvognssalg. Marts 2017 blev således den næstbedste måned for personbilerne nogensinde og det bedste første kvartal i Danmark. Se som vanligt de detaljerede bilsalgstal inde i avisen eller læs reportagen fra Scan Auto & Dybbroe Groups første branchedag, som bød på "kvalificeret branchehørm". Herunder indlæg fra DBI-IT om mulighederne for at hente viden om bilstatistik og firma-vognparker i detaljer samt værkstedsråd fra en fremtidsforsker.

MEN FOR AT IKKE ALT i avisen skal ende i fryd og gammen, må Motor-magasinet naturligvis også forholde sig kritisk til branchen - ikke mindst når snyd er involveret. Det har i spektakulært omfang værende gældende for den såkaldte Dieselgate, hvor EU nu for alvor går til kamp mod bilsnyd. Alle initiativer og lovgivninger om biludstødning og luftkvalitet skal placeres hos en enkelt EU-kommissær, foreslår EU-parlamentet. EU-parlamentet vedtog i tirsdags EMIS-rapporten om VW-skandalen, dieselgate, emissionsskandalen, snydechipsagen eller hvad det ukære barn kaldes. Stemmerne var 585 for og 77 imod. Ret overbevisende, må vi konstatere og erklære os enige i, at snyd i alle former må bekæmpes på systematisk og professionel vis på EU-niveau - ikke mindst af hensyn til alle de mange auto-aktører, som spiller fair play.

GOD LÆSELYST, weekend og påske - vi ses igen 21. april, da næste fredag (14. april) er Langfredag, i sandhed en lang fredag uden Motor-magasinet. Så hold godt fast i denne udgave.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235