23948sdkhjf

Lav reparationsgrænse tager arbejde fra værksteder

3168 flere biler totalskadet i 2016 end året før.
JOBS Nye tal fra Forsikring & Pension viser, at der i 2016 var 27.077 totalskadede person- og varebiler, hvilket er en stigning på 16 procent i forhold til 2015. Denne udvikling er selvfølgelig forventelig, da reparationsgrænsen i 2016 igen blev sænket til 65 procent mod de 75 procent i 2015, påpeger AutoBranchen Danmark.

- Ved at sænke reparationsgrænsen, har politikerne taget arbejde ud af hænderne på værkstederne. Et stort antal person- og varebiler endte i 2016 med at blive skrottet, fremfor at blive repareret uden risiko for sikkerheden, udtaler vicedirektør Mads Engberg, AutoBranchen Danmark.

Biler mindst 131 millioner værd

Ændringen i reparationsgrænsen har betydet, at der var 3168 flere person- og varebiler, som blev erklæret totalskadede i 2016. Disse totalskadede biler havde en samlet rapporteret skadesværdi på cirka 131 millioner kroner.

- Skadesværdien kan sagtens være langt højere, da taksatoren ofte stopper sin skadesvurdering, når værdien af skaden rammer grænsen på 65 procent, forklarer Mads Engberg.

Usikre lærepladser

Både autolakerings- og karosseriteknikeruddannelsen har svært ved at rekruttere tilstrækkeligt med unge, fordi de ikke kan være sikre på at få en læreplads i en virksomhed. Det kan de ikke, fordi bilerne bliver erklæret totalskadede i stedet for at blive repareret sikkerhedsmæssigt forsvarligt og dermed skabe arbejde på skadesværkstederne og autolakeringsværkstederne og reelle lærepladser til de unge, påpeger foreningen.

- Den lavere reparationsgrænse medfører, at behovet for arbejdskraft deraf også blev lavere, og visse værksteder har følt det nødvendigt at afskedige medarbejdere som følge. Derudover er tanken om at tage praktikanter ind muligvis heller ikke lige så tiltalende, som før reparationsgrænsen blev sænket. Sænkelsen af reparationsgrænsen har derfor hverken gavnet eftermarkedets nuværende situation eller fremtidsudsigten, fortsætter vicedirektør Mads Engberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111