23948sdkhjf

Forza Leasing åbner i Odense

Med entreen på Fyn er det ambitionen, at at Forza Leasing inden for de næste 12 måneder skal være det største leasingfirma på Fyn.
VÆKST 1. maj slår Forza Leasing dørene op til deres nye bilhus i Odense. Bilhuset, som får adresse på Rødegårdsvej 209, bliver det største af sin art i Odense med 1000 kvadratmeter, hvor der vil være plads til 50 biler. Udvalget er primært de fem store tyske mærker: Audi, BMW, VW, Porsche og Mercedes.

Det er den fynske erhvervsmand Carsten Eriksen, som kommer til at stå i spidsen for Forza Leasing i Odense. Carsten Eriksen har netop opført et erhvervsbyggeri på 3300 kvadratmeter på Rødegårdsvej 209, hvor Forza Leasing kommer til at dele adresse med en af hans andre virksomheder, Svane Køkkenet Odense.

Carsten Eriksen har tidligere drevet leasingfirmaet Cool Car, som han nu opruster via samarbejdet med Forza Leasing.

- De senere år har vi oplevet en kæmpe efterspørgsel efter finansiel leasing i Odense og resten af Fyn. Vi er nået til et punkt, hvor det er klogt at alliere os med Forza Leasing, som er en af Danmarks mest erfarne og succesfulde specialister på området. Vores mål er, at Forza Leasing Odense vil være det største leasingfirma på Fyn med speciale i finansiel leasing, siger Carsten Eriksen, adm. direktør, Forza Leasing Odense.

Største inden for tre år

Forza Leasing, der startede i 2010, er på bare syv år vokset til at være blandt de tre største leasingfirmaer i Danmark med speciale i finansiel leasing. I 2015 havde Forza Leasing en omsætning på 110 millioner kroner og kom ud med et overskud på næsten to millioner kroner efter skat.

Det forestående regnskab for 2016, som offentliggøres 1. april, vil dokumentere en fordobling af overskuddet. I løbet af 2017 ventes antallet af leasingkontrakter at runde 1000 og dermed placerer Forza Leasing sig i top 3, når det omhandler selskaber med speciale inden for finansiel leasing i Danmark.

Forza Leasing har hovedsæde i Hillerød og åbnede sidste år afdeling i Århus

- Vi oplever en kraftigt voksende interesse for finansiel leasing. Vores kunder er primært interesserede i flex- og splitleasing, som gør det muligt for dem at lease primært nyere tyske biler og slippe med at betale en procentvis del af registreringsafgiften hver måned. Med den nye afdeling på Fyn er det vores mål, at vi inden for tre år vil være det største leasingfirma inden for finansiel leasing i Danmark, siger Lasse Frost, adm. direktør, Forza Leasing Danmark.

Med afdelinger på Sjælland, Fyn og i Jylland bliver det i højere grad muligt for Forza Leasing at yde bedre service til deres netværk af forhandlere i hele Danmark. Derfor forventer Forza Leasing en stor vækst i omsætningen fra forhandlernetværket i de kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109