23948sdkhjf

Stor midtjysk forhandler slår alle VW-mærker sammen i ét hus

Sølvsten Biler i Viborg bliver det første bilhus i Danmark, som samler alle Volkswagen Group-mærker ét sted.
UDVIDELSE Viborgs største bilforhandler Sølvsten Biler tog torsdag den 1. december det første spadestik til det, som om et års tid bliver til områdets største bilhus, der skal afløse virksomhedens nuværende domicil på Falkevej i Viborg.

Indehaverne bestyrelsesformand Finn Kjærgaard og direktør Steffen Christensen greb symbolsk fat om den blanke spade for at markere, at nye tider er på vej for det kendte bilfirma, mens ledergruppen og indbudte repræsentanter for hovedentreprenøren Arne Andersen Vrå A/S, Viborg Ingeniørerne, KPF Arkitekter, Dahl Advokatfirma og Nykredit så til, at spaden kom rigtigt i jorden.

Finn Kjærgaard understregede i en kort tale, at Sølvsten Biler A/S glæder sig meget til at kunne tage mod kunderne i et moderne og lækkert fremtidssikret bilhus, hvor samtlige medarbejdere fortsat vil gøre alt for at levere en service, der matcher virksomhedens vision: ”Vi er ikke tilfredse, før du er yderst tilfreds”.

På byggegrunden, der er på 39.000 kvadratmeter og består af tre matrikler, opfører Sølvsten Biler et stort VW-showroom på 1200 kvadratmeter og en 1000 kvadratmeter Seat- og Skodaudstilling, der lever op til de konceptkrav, som de store bilmærker har til deres forhandlere.

Først med alle mærker
Sølvsten Biler repræsenterer dermed som den eneste danske bilforhandler både VW, Audi, Skoda og Seat, og er blandt Danmarks største privatejede forhandlere inden for VW-koncernen.
Til eftermarkedet opføres 4500 kvadratmeter, der kommer til at rumme mekanisk værksted, pladeværksted og reservedels- og tilbehørsafdeling. Dertil kommer et miljøhus og et dækhotel med plads til 1200 sæt hjul. Samlet bliver det for Sølvsten Biler 7500 kvadratmeter under tag.

Virksomheden og dens nu 70 medarbejdere har i flere end 50 år haft til huse på Falkevej og i nogle omkringliggende lokaliteter. Men med 2.000 leverede biler om året og omkring 12.000 biler igennem værkstedet er virksomheden vokset ud af rammerne, der heller ikke længere er tidssvarende.

Det har været en udfordring for væksten i virksomheden i flere år, fastslår Finn Kjærgaard, der sammen med direktør Steffen Christensen roser alle virksomhedens medarbejdere for deres engagement i forhold til at byde ind med råd og detaljer til det kommende bilhus, og som Steffen Christensen siger, har det været en stor hjælp i forhold til at kunne være sikre på, at vi bygger helt optimalt for alle processer.

Hovedentreprenør er Arne Andersen Vrå A/S, som så vidt muligt vil bruge lokale underleverandører. Arne Andersen Vrå A/S skal efter planen aflevere den rå bygning med udgangen af 2017, og Sølvsten Biler forventer at åbne dørene i marts 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111