23948sdkhjf

Foto-app sikrer værksted og kunde

Grossistkæden au2parts gør det nemt for værkstedet at sende foto-dokumentation via en ny app i forbindelse med service og reparation.
MOBILT Tillid er stadig altafgørende, når det gælder valg af værksted. Nu har au2parts tilføjet et værktøj, som værkstedet kan benytte til at skabe ekstra tillid i forhold til bilejerne. En fotodokumentations-app gør det således nemt for værkstedet at sende billeder til kunden, når bilen er på værksted.

- Vi oplever, at flere bilejere efterspørger "syn for sagen", når deres bil er på værksted. I dag kan der søges mange informationer på internettet, der gør, at stadig flere kunder har lavet et forarbejde, inden de kommer på værksted med bilen, så de ved noget om, hvad der skal udføres af reparation. Den interesse ønsker vi at imødekomme, siger au2parts-direktør Niels K. Skat og fortsætter:

- Fotodokumentations-app’en gør det nemt for værkstedet at sende billeder af reservedele, som udskiftes, eller billeder af reservedele, der bør udskiftes. På den måde kan kunden selv få syn for sagen.

Niels K. Skak fortæller, at der er taget rigtigt godt imod fotodokumentations-muligheden på værkstederne.

- Alle medarbejdere på værkstedet har i dag en smartphone i lommen, så det er nemt for dem at tage et billede og sende til kunden. Der ligger standardtekster i skabelonen, ligesom man kan lave sin egne. Afsenders kontaktoplysninger ligger også som standard, så det er bestemt ikke en tidsrøver - tværtimod - mange misforståelser kan undgås på denne måde, siger direktøren.

Brug for bevismateriale

Gemte fotodokumentationer kan ses i 3 år sorteret på registreringsnumre eller stelnumre, så det er nemt for værkstedet at finde frem. En situation kan eksempelvis være, at der er gjort opmærksom på, at en del er slidt ned og skal skiftes. Reagerer kunden ikke, og det resulterer i skade på motoren, så har værkstedet nu mulighed for at dokumentere, at der var gjort opmærksom på problemet, inklusive de billeder, der blev sendt.

Dækfotos mersælger

I denne sæson, hvor det er på høje tid til at skifte fra sommerdæk til vinterdæk, er det også muligt at sende billeder af sommerdæk, hvis de trænger til at blive skiftet til næste sæson. Ved dækhotel kan der også tages billede af dæk og fælge, så der ikke opstår tvivl om, hvorvidt det er ens egne, der sættes på bilen igen.

App’en kan også bruges til at tage billeder af serviceskemaer og servicebøger, og dermed gemmes disse informationer digitalt både hos værksted og kunde.

Alle informationer via fotodokumentations-app’en kan sendes både som SMS og pr. mail.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094