23948sdkhjf

Grossist-ansatte geares til nye tider

Au2parts gennemfører det største uddannelsesforløb i virksomheden nogensinde.
TILPASNING Grossistkæden Au2parts har påbegyndt sit største uddannelsesforløb for sine ansatte nogensinde. Kurset kommer til at løbe langt ind i 2017 og vil have næsten 200 deltagere fra kæden.

Kurset bliver i to dele, der hver strækker sig over to dage. Uddannelsesforløbet handler om at forbedre både ledere og ekspedienters kompetencer inden for kundeservice, men også deres tekniske viden omkring al den nye teknik i bilerne, som er så vigtigt at have forståelse for i autobranchen.

Den første del af forløbet handler om den øgede fokus på at være endnu mere til stede for kunderne samt kædens nyligt fastlagte mission, vision og værdier, som skal præge hele CAC-gruppen. Dette har til formål at sikre, at Au2parts møder kunderne i øjenhøjde.

Første del er med undervisning til håndtering af kunder, servicekultur og hvordan kommunikation kan anvendes til fælles fordel for både medarbejdere og kunder. Deltagerne kommer også til at lære om konflikthåndtering samt prioritering af tid og opgaver i en travl hverdag.

Den anden del af forløbet indeholder de tekniske aspekter af uddannelsen, hvor deltagerne lærer om, hvordan den komplekse branche, som Au2parts er en del af, udvikler sig. Dette for bedre at kunne sætte os ind i kundens hverdag og udføre godt oplyst service om motorstyringskomponenter og styringspricipper i både diesel- og benzinbiler, emissionsbegrænsning, kodning og tilpasning af komponenter og meget mere.

Ifølge direktør Niels K. Skak er formålet at forberede Au2parts-medarbejderne på fremtiden.

- Den vigtigste ressource er vores medarbejderne, og de skal derfor konstant udvikles til at kunne håndtere en stadig mere kompleks hverdag, siger Niels K. Skak.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094