23948sdkhjf

Stor ros til jysk værksted

Kvik Center Randers kåret som årets værksted 2016 i Din Bilpartner kæden.
HÆDER Det er med stor anerkendelse, at ledelsen i værkstedskæden Din Bilpartner har valgt at udnævne Kvik Center Randers til Årets værksted 2016. Kåringen fandt sted den 9. september på det årlige landsmøde for Din Bilpartners 140 medlemmer.

Indehaverne af Kvik Center Randers, Jakob Kahr og Keld Guldhammer, modtog prisen med følgende ord fra Din Bilpartners kædechef, Niels Peter Nøddeskou-Fink:

- Kvik Center Randers bliver drevet af Keld og Jakob. Keld er på værkstedet i Risskov, som de også ejer, og Jakob har sin daglige gang i Randers. Hos Kvik Center Randers har de en ambition om at sælge "oplevelser" til kunderne. Det er en fantastisk indstilling at have i vores branche, og det er bestemt vores opfattelse, at det også er virkeligheden på værkstedet. Ganske enkelt fordi kunden er tryg og får det, der forventes, plus et smil og en lille situationsbestemt joke med på vejen. Samtidig er kulturen på værkstedet, at de er meget åbne om prisen på reparationen - og det kan kunderne godt lide. Kundemodtagelsen er netop blevet renoveret, så den står flot og indbydende.

Altid med på en skør idé

Niels Peter Nøddeskou-Fink fortsætter:

- På værkstedet er de meget dygtige til at implementere den tankegang, som Din Bilpartner kæden arbejder med. Personalet er ikke i tvivl om, hvad der er Keld og Jakobs hensigt med værkstedet, og der bliver jævnligt holdt møder om, hvordan dette kan føres ud i livet ved hjælp af hele personalet. Kvik Center Randers er altid med på en "skør idé" fra kædekontoret, og lever til fulde op til devisen om, at uanset hvad vi laver hos Din Bilpartner, tænker vi kun på én ting - biler. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at Jakob for nylig har fået klippet hækken foran værkstedet, så den forestiller tre biler på række...

- Når kæden lancerer nye tiltag, kan vi altid regne med at Kvik Center Randers er klar til at prøve det af - og kommer med saglig og seriøs tilbagemelding, som der kan arbejdes videre fra. Humor, ærlighed samt en stor portion faglighed er de bærende elementer på værkstedet. Det kan kunderne mærke, og medarbejderne er superstolte over at være en del af oplevelsen på værkstedet. Vi sætter som kædekontor utrolig stor pris på at have Kvik Center Randers med i kæden, da det er en flot ambassadør for Din Bilpartner. Tillykke med titlen, lød det fra kædechefen.

Overrasket og stolt

- Vi er meget stolte af at have fået denne pris. Den kom helt uventet og meget overraskende for os. Det første jeg gjorde er efter udnævnelsen var at ringe hjem til værkstedet og fortælle det til alle de ansatte - vi er jo alle en del af succesen, kvitterede Jakob Kahr fra Kvik Center Randers.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188