23948sdkhjf

Derfor inddriver CS Auto selv kundernes gæld

Ifølge sønderjysk værksted er der flere fordele ved selv at hive gæld i hus.
GÆLD At hive gæld hjem fra dårlige betalere kræver fagekspertise og en stor indsigt i det juridiske landskab. Eller gør det? Hos CS Auto i Padborg ved den dansk-tyske grænse er svaret klart: nej. Værkstedet har i godt to år brugt systemet e-inkasso, der grundlæggende set giver værkstedet mulighed for selv at sende rykkere ud til de dårlige betalere, der glemmer at få betalt for serviceeftersyn, skift af dæk eller lignende opgaver. Christian Schleussner ejer CS Auto og sætter lidt flere ord på, hvorfor han og især hans kone bruger systemet:
Om systemet:

E-inkasso-systemet aktiveres og drives i en internetbrowser. Her har brugeren, eksempelvis en værkstedsejer, overblik over flere ting:

’Sager’, Skyldnere’, ’Rapporter’, ’Support’, ’Produkter’, ’Konto’, ’Indstillinger’.

Ved hjælp af få klik kan værkstedsejeren sende rykkere til dårlige betalere. E-inkasso dækker som udgangspunkt 15 aktive sager fra første rykker og til fogedretten. Holder man sig inden for det antal aktive sager, koster systemet 49 kroner om måneden. Herefter koster det pr. følgende ti sager 25 kroner ekstra om måneden.

Systemet hjælper blandt andet med at afsløre, om den dårlige betaler har åbnet den sms, man sender. Dermed eliminerer man undskyldningen "Den har jeg ikke fået".


- Når vi tidligere havde med dårlige betalere at gøre, tog vi fat i en sagfører eller advokat, der så skulle udforme et brev til den dårlige betaler. Det skulle så sendes anbefalet, og efter nogle dage ville det være fremme ved kunden. Med det her systemet sendes det med det samme på eksempelvis sms eller e-mail, fortæller Christian Schleussner.

Ifølge værkstedsejeren har systemet, som kræver en internetbrowser og nogle ganske få oplysninger på kunden, indhentet værkstedet et beløb på mellem 50.000 og 100.000 kroner i løbet af de to år, man har brugt det. Så snart man møder kunden, skal man blot spørge om et par få ting:

- Vi plejer at spørge til kundens e-mail og telefonnummer. Dertil får vi også en adresse. Med de tre ting er man dækket temmelig godt ind i forhold til at sende rykkere ud til de dårlige betalere, man måtte møde på sin vej, siger Christian Schleussner og tilføjer:

- Og når vi omsætter for 12 millioner kroner om året, er de beløb, vi har trukket ind ved dårlige betalere ikke ligegyldige.

Professionelt signal
En anden af fordelene ved e-inkasso er også, at systemet sender rykkere ud, der er sat yderst professionelt op, mener den sønderjyske mekaniker.

- Henvendelsen til den dårlige betaler er sat rigtig professionelt op, og vores erfaringer viser, at man med de rigtige stempler og en hurtig oplysning om, hvad manglende betaling får af konsekvenser, kan få rigtig mange til at betale allerede første gang, man sender en rykker. Så det virker afskrækkende på den rigtige måde, forklarer Christian Schleussner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094