23948sdkhjf

Køb elbil gennem mægler

Ny mæglerservice vil handle elbil på vegne af kunder og sikre dem den størst mulige rabat. Honorering af servicen består af et fee, som betales af forhandleren.
MELLEMLED Danmarks første broker-service og mæglerhus for elektriske biler hedder eAuto.dk. Hos eAuto.dk kan kunder handle elbil, uden selv at skulle bruge hverken tid eller ressourcer. Kunderne opnår den bedste pris og lader andre gøre arbejdet med at undersøge markedet og forhandle sig frem til den størst mulige rabat.

Ifølge en pressemeddelelse fra eAuto opnår man som kunde alle fordelene og slipper for selv at undersøge markedet. Og ved at anvende en mægler, der kender markedet og ved hvad der findes af tilbud og rabatter, undgår man faldgruber og får elbilen til den bedst mulige pris. Mægleren er kundens mand og handler uvildigt og uafhængigt på kundens vegne, hedder det i pressemeddelelsen.

Bag eAuto står Claus Seitzberg, som også står bag konsulentfirmaet Zero2, der blandt andet har udgivet en række kritiske rapporter om, at bilforhandlerne svigter i forbindelse med salg af elbiler ved at give dårlig rådgivning og eksempelvis sjældent tilbyder potentielle kunder prøveture.

Forhandler skal betale fee

Konceptet fungerer ved, at en kunde sender en gratis og uforpligtende forespørgsel om køb af elbil eAuto.dk, som herefter sender forespørgslen i udbud blandt et stort netværk af bilforhandlere og importører og forhandler den bedst opnåelige pris i markedet.

Kunden modtager herefter et tilbud på den ønskede elbil inklusive tilvalgsmuligheder i form af pris på eventuel ladeløsning, finansiering og levering. Ved accept af tilbuddet igangsættes bestilling af elbilen hos den vindende forhandler. Aftaleforhold og betaling sker direkte imellem kunde og forhandler.

Levering af kundens elbil sker normalvis ved afhentning hos forhandleren, men idet eAuto.dk handler i hele landet, så kan den vindende forhandler være beliggende langt fra kundens bopæl. Kunden kan mod betaling vælge at få elbilen leveret på sin arbejdsplads eller på privaten, ligesom elbilen kan udleveres fra eAuto.dk, der har adresse i World Trade Center i Ballerup. Ved levering via eAuto.dk får kunden en personlig gennemgang af bilens grundlæggende funktioner og betjening.

Der er ingen direkte betaling for konceptet. Honorering af servicen, består af et fee af den opnåede rabat og besparelse for kunden, hvilket afregnes imellem eAuto.dk og forhandleren.

- eAuto.dk konceptet giver kunder mulighed for, at handle elbil på en ny måde. Kunderne opnår den bedste handel, uden selv at bruge hverken tid eller ressourcer. Aktuelt bliver der ikke solgt mange elbiler, men netop derfor kan det være en god idé, at benytte en mægler der har fingeren på pulsen og kender markedet, og ved hvilke rabatter og tilbud der findes, siger Claus Seitzberg.bauer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078