23948sdkhjf

To danskere får lov at købe en Ford GT

Racerkøreren Jason Watt er den ene, der opfylder Fords kriterier for at få lov – den anden er endnu ukendt.
UDVALGT I forvejen har Jason Watt en Ford GT fra 2005, som også er blevet flittigt brugt ved events og diverse racing begivenheder. Og det er netop, hvad Ford gerne vil, at deres nye Ford GT også skal. Derfor har den danske racerkører fået lov til at købe en ny.

For Ford har en klar plan med en af de mest ventede superbiler i årtier: Den nye Ford GT skal ses, høres og køres. Ford GT skal ikke være en superbil, der som samlerobjekt gemmes væk i en kælder for blot at stå og samle støv, og derfor har en ansøgningsproces gjort, at Ford har fundet frem til de helt rette kommende ejere af den mere end 600 hk stærke og lette sportsvogn med 3,5 liter EcoBoost motor – kun 500 biler forventes at blive produceret. Hele to ud af de 500 Ford GT kommer på danske hænder.

- Jeg føler mig virkelig privilegeret over, at jeg er blevet udvalgt til at blive ejer af den nye Ford GT. Jeg tror, jeg falder rigtig godt ind i den idé, Ford har med den nye GT. At den skal ud at køre på vejene, at folk skal se den. Med mig kan Ford være sikker på, at en hel del danskere får chancen for at få en tur i den, for jeg stiller selvfølgelig op til Sportscar Event for at støtte det gode formål med bilen, fortæller Jason Watt.

Jason Watt har efter udvælgelsen som kommende ejer udfyldt et skema med præferencer til farve, fælge og interiør, præcis som alle andre kan lege med drømmene på online konfiguratoren på fordgt.com for den nye Ford GT.

- Det sjove er, at det eneste jeg ved er, at jeg har fået adgang til at bestille en ny Ford. Indtil videre aner jeg intet præcist om antallet af hestekræfter, hvor meget den vejer, og hvor meget den skal koste mig. Jeg ved jo, at den lander et stykke over 600 hk, og jeg har hørt rygter om, at den får det bedste forhold mellem vægt og motoreffekt, vi har set på en superbil i mange år. Med en lavere vægt end andre superbiler tror jeg, den bliver en utrolig bil at køre. Og til alle som mener, det er blasfemi, at en superbil som den nye GT kan have seks cylindre, så siger jeg, at det netop gavner vægten, så den bliver voldsom og fantastisk at køre, siger Jason Watt.

Det er desuden endnu uvist, hvornår Jason Watt og den anden udvalgte dansker kan forvente at få deres Ford GT leveret. Produktionen af Fords nye superbil starter i slutningen af 2016. Se meget mere om den nye Ford GT på FordGT.com.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172