23948sdkhjf

Kom til gratis Le Mans træf i Skjern

2000 besøgte sidste år Skjern Tekniske Skole i det vilde Le Mans døgn til sjov og storskærm.
MOTORHYGGE Manden med det forkromede overblik over den kommende Le Mans weekend 18.-19. juni på Skjern Tekniske skole er faglærer Claus Allan Nielsen. Det store arbejde med arrangementet, der byder på en masse aktiviteter, falder helt i tråd med resten af hans liv, hvor stort set alt handler om motorer for den 38-årige mekaniker. Det bliver da også til rally i hans egen blå Chevrolet Lacetti sammen med lærerkollegaen Christian Randeris.

- Alle i afdelingen på skolen er med til det her arrangement. Jeg er rigtig glad for, at de siger ja hvert år, og det er vigtigt, at det er noget, vi glæder os til og hygger os med, siger Claus Allan Nielsen.

Det er fjerde gang, Skjern Tekniske Skole arrangerer Le Mans-træf. Allan Nielsen får faktisk aldrig selv set løbet rigtig her, for der er så mange elever, forældre og tidligere elever, han skal snakke med, og så mange biler han skal nå at se på…

- Men jeg var til Le Mans i Frankrig og se det verdensberømte motorløb i 2011. Det er fantastisk, at man kan samle 250.000 mennesker fra hele verden til motorløb, og du ser ikke én slåskamp. Men tager du 15.000 danske fodboldfans, skal hele Danmarks politi på arbejde, lyder det fra den forventningsfulde faglærer i Skjern.

Det kan man opleve i Skjern
De vigtigsted punkter i Le Mans-arrangementet i Skjern 18.-19. juni er:
● Det er gratis
● Løbet vises live på storskærm
● Du kan prøve en racersimulator.
● Du kan prøve et rullefelt, hvis du vil have tjek på din bils ydeevne.
● Her er brænderplads til alle, der har en brænderbil eller bare ønsker at få slidt det sidste dækmønster ned på de gamle dæk. Alle biler er velkomne.
● Vil du gerne lære om montering og programmering af motorstyring og opsætning af en rallybil/racerbil med gearkasse, sekventiel gearkasse, undervogn og motor, kan du også det her – og endda helt gratis.
● Der kommer en stribe flotte udstillingsbiler, Falck kommer forbi søndag og viser, hvordan de skærer passagerer ud af biler i ulykker, lige som søndagen også byder på hyggelige børnelege og pandekager. Og meget mere.
● Kan du ikke holde dig vågen i 24-timer, må man gerne komme med en campingvogn eller man kan slå sig ned i et af de mange klasselokaler og få et par timer på øjet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093