23948sdkhjf

AutoBranchen Danmark udvider

Ansætter ny leder af juridisk afdeling og opretter ny afdeling.
JOB AutoBranchen Danmark har ansat Lisa Bindner som ny juridisk chef pr. 1. april. Dermed får organisationen en stærk profil som leder af det juridiske team. Lisa Bindner er en kompetent jurist med branchekendskab og mange års erfaring inden for juridisk rådgivning, mediation og undervisning. Som leder af AutoBranchens Juridiske afdeling kan Lisa trække på sin store erfaring fra blandt andet Erhvervsstyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet og sit virke som selvstændig juridisk rådgiver igennem de sidste ni år.

- Ansættelsen af Lisa Bindner vil løfte den juridiske rådgivning op på et endnu højere niveau. Lisa er både en dygtig jurist, og så kender hun også branchen og huset i forvejen og vil fra dag ét kunne gøre en mærkbar forskel. Lisa bliver en værdifuld tilføjelse til det allerede stærke juridiske hold, og jeg glæder mig til et godt samarbejde”, fortæller administrerende direktør i AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup.

Lisa er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet, hvor hun også i en årrække har været tilknyttet som ekstern lektor.

Opretter ny afdeling

AutoBranchen Danmark har samtidig oprettet en ny afdeling: Medlemsservice & Salg. Afdelingen vil have fokus på samarbejdsaftaler og initiativer, der bidrager til at give medlemmerne en bedre bundlinje. De primære områder er medlemsservice og forhandlerforhold for medlemmerne, herunder medlemskontakt, medlemsudvikling, forretningsudvikling, importørforhold, medlemstilbud og rabataftaler samt samarbejdsaftaler til medlemmerne.

Baggrunden er, at flere af de eksisterende samarbejdsaftaler nu er blevet så store, at administrationen og håndteringen af dem kræver en yderligere professionalisering. Samtidig vil den nye afdeling arbejde målrettet på at indgå nye og fordelagtige aftaler om medlemsrabatter og tilbud til AutoBranchen Danmarks medlemmer.

Den erfarne branchemand, Torben Askholm Pedersen, er leder af den nye afdeling. Samtidig er Flemming Ransborg pr. 1. april ansat i Medlemsservice & Salg. Han har et solidt kendskab til branchen fra tidligere ansættelser hos Santander Consumer Bank og Skandia Banken.

Flemming Ransborg bliver ansat som afløser for Jørgen Storm, der har valgt at gå på pension fra udgangen af april. bauer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14