23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

Nyt fra ind og udland i motorsportens verden - se også de selvstændige billedtekster herunder.
TO ÅR EFTER EN SKIULYKKE er Schumacher-familien stadig lukket om oplysninger om den 9-dobbelte Formel 1-vinders tilstand og genoptræning. Hans manager afviser forlydender om, at Schumacher nu kan gå igen. Han fyldte 47 år den 3. januar.

DER ER GRATIS TILMELDING til Copenhagen Historic Grand Prix indtil 31. marts. Løbet køres 30.-31. juli på Bellahøj Park. Registrering sker via hjemmesiden www.chgp.dk

RENAULT HAR KØBT DET hæderkronede engelske Formel 1- team Lotus tilbage. Der bliver dog ikke tale om en stor økonomisk transaktion – ifølge den britiske avis Telegraph har Renault-koncernen betalt, hvad der svarer til en flad dansk tier for 90 procent af aktierne, mens Lotus’ hovedsponsor, Genii, beholder de sidste 10 procent.

FERRARI GIK PÅ BØRSEN i Milano 4. januar, udskilt fra moderkoncernen Fiat/Chrysler. En omstrukturering i Ferrari-koncernen skal hjælpe i årets kamp mod 2015-dominerende Mercedes i Formel 1.

EFTER AT ”STOREBROR” Red Bull har bekræftet en ny og spændende motoraftale med Renault, har ”lillebror” Toro Rosso bekræftet en aftale med motorleverancer fra Ferrari om de senest og bedst opdaterede 2015-motorer, der gjorde det rimelig godt i sæsonen. I perioden 2007 til 2013 anvendte Toro Rosso Ferrari-power, hvilket udløste teamets og Sebastian Vettels første Grand Prix sejr på Monza i 2008.

YOKOHAMA SUPERCUP HAR åbnet for en tilmeldingskonkurrence, der giver rabat og chancen for at vinde fire Yokohama gadedæk op til 18”, sponseret af Yokohama Danmark.

KØREPLANEN FOR ÅRETS danske ”kongeklasse” Danish Supertourisme Turbo er klar – Tredje afdeling køres samtidig med Danmarks Hurtigste Bil, DHB, der flytter fra Vandel til Padborg. I 2015 var serien både på belgiske Spa og svenske Sturup Raceway. I 2016-sæsonen rykker hele feltet til Rudskogen i Norge. Målsætningen om 20 biler ser ud til at lykkes.











Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141