23948sdkhjf

Mange i bilbranchen misser Black Friday

Detailhandelens nye salgstiltag Black Friday 27. november er et velfungerende boost i nogle brancher, men store dele af bilbranchen lader denne mulighed passere, viser en rundspørge.
BILSALG Black Friday er en af de nye muligheder til at øge salget generelt i detailbranchen – et koncentreret brandudsalg den sidste fredag i november, som et sidste boost inden december med fuld knald på julesalget.

Black Friday har haft succes i visse brancher, og ser ud til at være kommet for at blive. Men i bilbranchen ser det sort ud. Vi har foretaget en rundspørge blandt

samtlige bilimportører herhjemme – og her svarer en markant majoritet, at der ingen ekstraordinære aktiviteter er i anledning af Black Friday. Nogle har bevidst valgt muligheden fra, andre svarer, at de end ikke ved, hvad Black Friday er for noget.

Eller som nogen siger om Black Friday; det er lidt ligesom kulturnatten – bare uden kultur.

Blandt dem, der imidlertid vil udnytte den ekstraordinære salgs-kampagne er Citroën, Ford og Toyota. Citroëns PR-ansvarlige Ellen Nørregaard forklarer, hvordan man her griber det nye tiltag an:

- I forbindelse med Black Friday opfordrer vi vores forhandlere til at være tilstede i det lokale storcenter, bytorv og lignende samt i de lokale medier med lokalannoncen ”Citroën er i Black Friday humør – og vi strækker vores tilbud helt frem til nytår”. Vi tilbyder tre års fri FreeDrive serviceaftale på C3, C3 Picasso, C4 og C4 Cactus, fortæller Ellen Nørregaard.

Hos Ford forklarer Kristine Dam Jensen, der er marketing & communication supervisor:

- Vi har opfordret vores forhandlere til at udnytte muligheden Black Friday. Vi har her fra importør-kontoret udarbejdet materiale, som de kan bruge.

Også Toyota har planer om at slå til. PR-ansvarlige Anders Tystrup fortæller:

- Vi har faktisk to ting til Black Friday, begge til Toyota Aygo. Vi tilbyder et sæt sorte 15” alufælge med valgfri farve på centerkapslen til en særlig Black Friday pris inklusive montering – knap 1200 kroner under normal pris. Vi tilbyder også sort tagfolie til Aygo til en særlig Black Friday-pris. De to tilbud er altså kun gældende denne dag, siger Anders Tystrup.


Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.177