Skam jer VW
Den ugentlige leder fra autobranchens uafhængige fagblad.
I en tid, hvor bilproducenterne kappes om at komme så langt ned i udlednings-gennemsnit som muligt, giver problematikken anledning til at tænke, om der også kan være tale om fusk ved laboratorietest af brændstofgennemsnit? Samt om VW er ene om at benytte sig af sådanne manipulationsordninger, eller om andre bilproducenter har været lige så snedige – læs halvdumme. For vi ved jo, fra bittersød erfaring, at hackere bliver opdaget, ligesom dem der tager af kassen. Ingen, selv ikke almægtige VW, kan undsige sig risikoen for at blive opdaget i fusk. Og det er før set i historien, at storhed står for fald – at man tror, man kan slippe afsted med det værste, fordi man sidder på magten og måske – måske ikke – har fået storhedsvanvid. Derfor er det ikke underligt, at netop Tysklands selvforståelse er sat på en gevaldig prøve, når man har landets historik i tankerne.
Hvad næsten værre er, har sådanne skandaler desværre afsmittende effekt. Autobranchen kæmper, også herhjemme, med et til tider blakket ry, selv om store dele af branchen yder et stort og seriøst arbejde. Dette image har bestemt ikke brug for sager som denne. Vi har brug for et oprigtigt eco-mode – ikke uværdig software, der gør branchen til skamme – skam jer, VW.
Artiklen er en del af temaet Dieselgate.