23948sdkhjf

Billig service til ældre Peugeot-modeller

For 1100 kroner kan de næsten 100.000 Peugeot-modeller få et servicetjek.
EFTERMARKEDET Efter i mange år at have tilbudt eftermarkedskonceptet Service 5+, lancerer Peugeot nu Service 10+. Service 10+ er et særligt fordelagtigt serviceeftersyn, som er tilegnet de næsten 100.000 Peugeot-modeller, der har mere end 10 år på bagsmækken og stadig kører trofast rundt på de danske veje.

- Jo ældre en bil bliver, jo mere har den brug for vedligeholdelse. Men selv efter tusindevis af kilometer, kan der stadig være mange gode år tilbage – det kræver blot den rigtige behandling. Derfor har Peugeot sammensat Service 10+ specielt til biler, som er 10 år eller ældre. Med Service 10+ betaler man kun for det, der er nødvendigt at få ordnet - uden at gå på kompromis med kvalitet eller tryghed, hvilket det uddannede personale og de originale reservedele er garant for, oplyser Peugeots informationschef Hanne Langsig Sørensen.

Sikrer motorgaranti

Service 10+ indbefatter:

Skift af motorolie og oliefilter
Visuel kontrol af bremser samt bremsetjek af bremsekontrolstand
Kontrol af udstødning (stand og tæthed)
Visuel kontrol af gearkassen og oliestand (hvis muligt)
Kontrol af batteri (ekskl. vedligeholdelsesfrit)
Kontrol af køle- og sprinklervæske
Kontrol af dækstand og dæktryk (inkl. reservehjul)
Kontrol af bremseregulator (hvis monteret)
Samt mange andre punkter, som er vigtige for bilens driftssikkerhed.

Den garanterede max. pris for et Service 10+ eftersyn koster 1.098 kr., og ud over de mange ovenstående punkter, kan man også glæde sig over, at eftersynet giver mulighed for at opnå eller opretholde Peugeot Motorgaranti, der sikrer motoren i op til 200.000 km.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11