23948sdkhjf

Skat genåbner tabte sager om byttebiler

Skat vil af egen drift genoptage gamle sager i erkendelse af, at de har tabt en principiel sag i Landsskatteretten.
AVANCER Skat vil genoptage en række sager om overflytning af avance på baggrund af Landsskatterettens kendelse fra maj 2014 i en sag om flytning af avance til byttebiler, som bilforhandleren vandt, oplyser Skat.

Det drejer sig om en række sager, hvor Skat på tilsvarende vis som i sagen fra 2014, har truffet en afgørelse om regulering af forhandlers registreringsafgiftstilsvar.

Skat udsendte 17. april et udkast til styresignal om genoptagelse af tidligere afgørelser i avancesager vedrørende flytning af avance til indbyttede biler. Styresignalet udsendes på baggrund af Landsskatterettens kendelse fra maj 2014 i en sag om flytning af avance til byttebiler, som bilforhandleren vandt.

Vil afgive høringssvar

Skat oplyser i udkastet, at Skat af egen drift vil genoptage en række sager, hvor Skat på tilsvarende vis som i sagen fra 2014, har truffet en afgørelse om regulering af forhandlers registreringsafgiftstilsvar, og hvor afgørelsen er truffet alene på grundlag af en konstatering af følgende objektive omstændigheder:

• Forhandleren har solgt en ny bil til en pris, der ligger over mindstebeskatningsprisen, men med negativ avance i forhold til standardprisen.
• Forhandleren har opnået en fortjeneste ved videresalg af den i samme handel indbyttede brugte bil.
• Forhandleren har samlet set opnået fortjeneste på handelsforholdet med kunden.

Disse principper vil endvidere finde anvendelse på verserende sager, i det omfang sagsbehandlingen alene er baseret på en vurdering svarende til den, der er beskrevet i styresignalet.

Praksisændringen gælder ikke, hvis der ved afgørelsen er inddraget og lagt vægt på andre omstændigheder, end de ovenfor anførte.

Hvis Skat således i begrundelsen for afgørelsen eksempelvis har sammenlignet forhandlerens avance på den videresolgte indbyttede brugte bil med forhandlerens gennemsnitsavancer på tilsvarende biler i øvrigt, vil sagen som udgangspunkt ikke være omfattet af de sager, som skal genoptages ifølge dette styresignal.

AutoBranchen Danmark skriver i en pressemeddelelse, at organisationen efter en drøftelse hos eksperterne i AutoBranchen Danmarks skatte-taskforce vil afgive høringssvar.

- Umiddelbart forekommer styresignalet at være udformet meget indskrænkende, hvorved alene identiske sager bliver genoptaget. AutoBranchen Danmark er af den opfattelse, at Landsskatterettens afgørelse har et noget bredere anvendelsesområde, end der er lagt op til, lyder det fra AutoBranchen Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14