23948sdkhjf

Au2parts har åbnet en afdeling i Skive

Den kraftigt voksende grossistkæde au2parts åbner ny afdeling med velkendte personer.
GROSSISTER Flere lokale, branchekendte personer var med, da au2parts 26. marts åbnede en ny afdeling på Gemsevej i den midtvestjyske limfjordsby Skive. De ledende personer er alle velkendte i autobranchen og er derfor godt rustet til en travl hverdag. Det nye team består af afdelingsleder Lene Nielsen og kundeansvarlig Per Olsen. Begge kommer fra stillinger hos henholdsvis FTZ og Mekonomen i Skive. Til at forestå den interne ekspedition er ansat Jakob B. Iversen og Jesper Lauritsen, der begge kommer fra tilsvarende stillinger hos Mekonomen i Skive. De fire startede hos au2parts Viborg 1. januar og 1. februar 2015 og er blevet godt oplært i au2parts’ vareprogram og systemer.

Lene Nielsen glæder sig til at vise den nye afdeling frem til kunderne:

- Det har taget lidt tid at finde den helt rigtige placering til afdelingen. Vi ønskede nogle lokaler, der både var store nok til at rumme vores varelager, og samtidig skulle de gerne være placeret, så vi kan nå flest mulige kunder på kortest tid, siger hun og fortsætter:

- Medio marts overtog vi lokalerne i byens sydlige industrikvarter på Gemsevej. Herefter har vi indrettet lageret med nye varer og er nu klar til at køre vareturene fra Skive. Vi har hidtil betjent kunderne fra lageret i Viborg, men den store afstand i forhold til kunderne i Skive har bevirket, at vi ikke kunne give vores kunder den optimale logistik. Nu glæder vi os til at servicere kunderne med mange daglige vareture.

Au2parts hovedkontoret i Århus har hjulpet med at sammensætte det rigtige lager, og det er gjort ud fra bestanden af biler i Skive-området samt ud fra salgstal på landsplan kombineret med det lokale. Der er fire daglige forbindelser til centrallageret i Århus.

Niels K. Skak, direktør for au2parts, er ligeledes meget tilfreds med, at au2parts nu får en grossist-afdeling i Skive.

- Det er vigtigt, at det er nogle dygtige, engagerede og branchekendte partnere, der kommer med, og som kan gøre en forskel lokalt, siger Niels Skak og tilføjer, at grossisten nu kan sikre en landsdækkende distribution via alle 41 afdelinger.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142