Ja tak til nul-emissionszoner - men indfas det, så alle kan være med
Efter års tovtrækning lykkedes det forleden Regeringen at blive enige med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet om etablering af nul-emissionszoner i danske byer.
Det er en god ide, og virkeliggøres den i det rigtige tempo, kan vi godt tillade os at være ambitiøse. Det vil fremme omstillingen til elbiler ikke kun i de store byer, men i hele landet. Selvom man ikke kommer i de store byer, vil bilejerne alligevel tage bestik af de nye zoner, og fremover foretrække biler, der kan køre på alle veje i hele Danmark.
Langt varsel
Vores forslag har længe været, at kommunerne får mulighed for at oprette egendefinerede zoner allerede nu, men så de eventuelt først træder i kraft i 2030. Derved vil man allerede i dag have et stærkt incitament til at lade ens næste bilkøb tage højde for de kommende begrænsninger, og vi vil hente miljø- og klimaeffekter straks. Dette forhold er ikke nærmere aftalt, så her kan lovgivningsprocessen give nyttige rammer, når aftalen skal realiseres.
Vores forslag har længe været, at kommunerne får mulighed for at oprette egendefinerede zoner allerede nu, men så de eventuelt først træder i kraft i 2030. Derved vil man allerede i dag have et stærkt incitament til at lade ens næste bilkøb tage højde for de kommende begrænsninger
Med aftalen om nul-emissionszoner skal der lovgives om muligheden for at oprette én zone i hver kommune. Altså ét område, forment fossilbiler med forbrændingsmotorer og forbeholdt rene udledningsteknologier som særligt elbiler.
Kan flytte forureningen
Nul-emissionszonen skal ifølge aftalen etableres i et afgrænset byområde, hvis man som kommune ønsker at gøre brug af ordningen. Den kan således ikke etableres i f.eks. hele København eller Århus, og den kan derved betyde, at benzin- og dieselbiler bevæger sig rundt om zonen i stedet for at blive væk fra byen, som det vel egentligt oprindeligt var ambitionen. Isoleret set kan det medføre stigende emissioner.
Indenfor zonen kan man altså reducere CO2-udlejninger og partikelforurening, men i nogen grad kan der være tale om, at man flytter forureningen til tilstødende områder. Der ser vi hellere, at man gennemfører en mere konsekvent ordning, men med den foreslåede tydelige indflyvning. Der er altså grund til at håbe på og arbejde for, at zonernes udstrækning bliver videst mulig i forhold til lovgivernes aftale.
Flere ladestandere
Ambitionerne stiller dog også krav til kommunerne. Det er jo helt urealistisk for f.eks. København at have en omfattende nul-emissionszone og så fortsat kun at have 3.751 offentlige el-ladestandere til 191.144 indregistrede person- og varebiler, som det ville være tilfældet i skrivende stund. Vi har derfor foreslået, at borgere i etageejendomme udstyres med en laderet, så de kan tvinge kommunen til at lave lokale udbud til etablering af ladestandere.
Til sidst vil jeg glæde mig over, at aftalen giver mulighed for at kommunerne kan vælge mellem to typer af nulemissionszoner. Man kan dels lave en zone for persontrafik, hvor privatejede person- og varebiler, motorcykler, knallerter og taxaer omfattes, og dels kan man vælge at oprette en zone al trafik, som i tillæg til de omfattede køretøjer i zonen for persontrafik også omfatter erhvervskøretøjer, herunder varebiler og lastbiler under 12 tons.
Personligt håber jeg, at begge zoner bliver testet, så vi får en tydelig angivelse af i hvilket omfang de fremmer den grønne omstilling og udskiftninger i bilparken.
