23948sdkhjf

LEDER: Konkurs er tegn på tendens

EFTER 100 ÅR måtte Ford-forhandleren i Nykøbing Sjælland i sidste uge kaste håndklædet i ringen. En række forskellige omstændigheder gjorde, at kassen var tom og indehaveren måtte erklære den forretning, som hans farfar stiftede i 1923, for konkurs.

KONKURSEN I NYKØBING er et konkret eksempel på, hvilke problemer især mindre mærkeforhandlere rammes af netop nu. De omstændigheder, der har ramt Ford-forhandleren Jan P. Tamstorf i Nykøbing, rammer også mange andre forhandlere.

SÅ HVAD KAN forhandlere i en lignende situation gøre for at undgå konkurs og i stedet udvikle forretningen? Og hvad kan importørerne gøre for at hjælpe forhandlerne, så de ikke havner i samme ulykkelige situation?

FOR DET FØRSTE skal forhandlerne gøre sig klart, at de driver deres egen forretning og selv har ansvaret for udviklingen. Så når man som forhandler kan se, at det vil være svært at drive en god forretning med et enkelt bilmærke, så er det tid til at få lagt en ny strategi og få handlet i tide. Vil man have flere mærker ind? Vil man fusionere med kolleger fra byen? Eller droppe tanken om at være nyvognsforhandler og nedbringe omkostningerne?

MAN SKAL FØRST og fremmest have parkeret følelserne. Det kan godt være, at man gennem årtier har solgt et bestemt bilmærke. Men hvis man ikke kan leve af det i fremtiden, så nytter det ikke noget. Derfor skal forhandleren tage ansvar for sin egen situation, hente den nødvendige rådgivning og lægge en god forretningsplan.

MAN KAN SOM forhandler ikke rådføre sig hos importøren. For hvilken importør vil anbefale forhandleren at tage flere mærker ind? Og hvilken importør vil anbefale en forhandler at droppe mærket og i stedet sælge brugte biler? 

NÅR DET ER sagt, så bør importørerne hjælpe forhandlerne ved i god tid at inddrage dem i planerne for forhandlernetværket. Det er ikke ordentligt med kort varsel at fyre en lang række forhandlere. Men det er heller ikke ordentligt, hvis man i et misforstået hensyn og konfliktskyhed undlader at gøre forhandlerne det klart, hvad der kommer til at ske de kommende år.

Så hvad kan forhandlere i en lignende situation gøre for at undgå konkurs og i stedet udvikle forretningen?

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109